Find job

Forretningsanalytiker til Pension - Corporate Banking

Har du stor forretningsmæssig indsigt i pension og forsikring – ønsker du at indgå i opgaver og projekter, hvor din viden sikrer, at vores pensionsløsninger til SDC’s pengeinstitutter er opdateret i forhold til forretningskrav og lovgivning?

Bliv en del af et stærkt fagligt miljø i Corporate Banking i SDC

I Corporate Banking er vi godt 60 kolleger, der arbejder med pension, investering, derivater og risiko-produkter inden for IT-udvikling og test. I Pension Advisory & Tax Reporting bliver du sammen med 17 kolleger en del af teamet, som rådgiver SDC’s kunder i forbindelse med deres henvendelser og ved lovændringer.

Ekspertrolle i pension – samarbejde på tværs

Med din solide viden og indsigt på pensionsområdet går du i dybden med lovgivning, regler og beregninger for at sikre, at vores systemer er tilpassede og opdaterede. Det indebærer bl.a. forretningsmæssig sparring med SDC’s pengeinstitutter. Du finder og udbedrer de problemstillinger, der rejses og kan formulere krav til øvrige SDC-systemer, så vi i SDC kan levere en helhedsløsning til pengeinstitutterne.

Du vil indgå i teams og projektgrupper, hvor du udarbejder kravsspecifikationer og bidrager til det forretningsmæssige design og test samt udarbejder uddannelsesmateriale og vejledninger ved implementering af løsninger i pengeinstitutterne. Corporate Banking har det forretningsmæssige ansvar for pensionsområdet, og samarbejder med øvrige afdelinger i SDC for at stille pensionsløsninger til rådighed for vores kunder, primært i Danmark.

Problemløser – fokus på faglighed og omhu

  • du har sandsynligvis erfaring fra en rolle som forretningsanalytiker/specialist. du er vant til at arbejde analytisk med komplekse problemstillinger, beregninger og integrationer
  • du har arbejdet med pensionsopgaver i et pengeinstitut eller pensionsselskab
  • du har en kandidatuddannelse eller tilsvarende inden for bank eller IT
  • gerne erfaring med arkitektur, f.eks. som forretningsarkitekt/løsningsarkitekt
  • du trives i rollen som ekspert og kan kommunikere med andre faggrupper
  • gerne erfaring med Test Director og TFS.
     

Som person er du kvalitetsbevidst og struktureret. Du vil få tid og plads til at gå i dybden med sager, men du forstår samtidig at prioritere mellem flere opgaver og sikre fremdrift. Vi lægger vægt på projekterfaring og forståelse for samarbejde i teams, hvor vi sammen finder de bedste løsninger for vores kunder. Der er mulighed for selvstændighed i tilrettelæggelse af arbejdet samt fleksibilitet.

Alt det praktiske

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om jobbet og SDC, er du velkommen til at give Kit et ring (se faktaboks). Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning med CV og uddannelsespapirer. Vi screener og kalder løbende til samtale.

Vi opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge jobbet, da vi finder mangfoldigheden værende en styrke som bidrager til vores fælles succes. Som medarbejder hos os, får du rigtig fine og fleksible arbejdsvilkår, herunder flekstid, pensionsordning og sundheds- og tandlægeforsikring, og det stopper ikke her, ud over den lovbetingede ferie får du en 6 ferieuge, 5 ekstra fridage, forhøjet feriegodtgørelse m.v.

Mere om SDC finder du her: https://www.sdc.dk/Om-SDC


ABOUT SDC

SDC is a modern, business-oriented IT partner for the Nordic financial sector. Our core services are system development and maintenance. Our ambition is simple: We emphasize professional use of technology and have a strong customer focus and a cost-effective business model in order to become the leading IT partner in the Nordic financial sector measured on quality, price and business support.

Ansøgningsfrist:

31. oktober 2019

Stillingskategori:

Informationsteknologi

Afdeling:

Pension Advisory & Tax Reporting

Kontaktperson:

Head of Pension Advisory & Tax Reporting Kit Koefoed

Telefon:

+45 2488 9026

Stillingsbetegnelse:

Forretningsanalytiker til Pension – Corporate Banking

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.