Find job

Testmanager

Vil du arbejde intenst med test og kvalitet i et ambitiøst SAFe setup? Kan du sætte agile teams på sporet af best practice for kvalitetssikring og -kontrol og dermed sikre pengeinstitutterne it-løsninger i endnu højere kvalitet?
Så er det dig, vi søger, som test & quality assurance manager i BEC.

Du udarbejder testplaner, der omsætter strategi til praksis

Som testmanager i Test & Quality Assurance Leadership vil du stå for test management i teams, som er tilknyttet en ART (Agile Release Train), herunder koordinerer du kvalitetssikring og -kontrol på tværs af teams. Du definerer og udvikler kvalitets- og testmetoder, så de følger BEC's best-practice, samt deltager i PI-planning og aktiviteter knyttet hertil. Dine primære samarbejdspartnere vil være de forskellige teams product owner og scrum master, ART Test & Quality Manager samt kunder og leverandører.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Koordinere kvalitetssikring og -kontrol på tværs af teams i ART'en
  • Bidrage til planlægning og koordinering af kvalitetsaktiviteter, herunder valg af test-typer
  • Bidrage til implementering af automatiseret test
  • Fastlægge praktisk tilgang til kvalitetssikring og test i teams
  • Sikre at teams arbejder efter BEC's best-practice for test og kvalitetssikring
  • Bidrage til afklaring af kvalitetssikrings- og testbehov i forbindelse med PI-planning
  • Håndtere testrelaterede risici
     

Din profil

Vi forestiller os, at du forstår at levere resultater og leve op til kundernes forventninger til dit område. Du har let ved at samarbejde med alle både internt og eksternt, da du er god til at formidle dit budskab både skriftligt og mundtligt. Din evne til at planlægge og organisere bruger du til at sikre fremdrift i opgaverne og til at formulere strategier og koncepter, der hvor de mangler. Dette gør du med stor tålmodighed og et godt overblik og en pragmatisk tilgang til opgaveløsningen, og i samarbejde med din ART TQM.

Vi forventer at du:

  • Har erfaring fra IT-branchen og gerne med en uddannelse indenfor bank og finans
  • Har et godt kendskab til processer indenfor bolig og realkredit
  • Har kendskab til agile arbejdsmetoder fx SAFe eller Scrum
  • Evner at kunne agere både på et strategisk og et teknisk niveau
  • Har erfaring med testværktøjer, testtekniker/metodikker, testautomatisering og processer
  • Er certificeret i ISTQB Test Foundation og gerne ISTQB Advanced Test Manager og ISTQB Advanced Test Analyst/Certified Agile Tester
  • Behersker engelsk og dansk på forhandlingsniveau både skriftligt og mundtligt
     

En særlig arbejdsplads

I Test & Quality Assurance Leadership er vi 14 kolleger, der alle er certificeret inden for ISTQB. Alle er i det daglige tilknyttet en ART, men vi har fokus på at løfte i flok, hjælpe hinanden samt sparre og udveksle erfaringer. Vi har et rigtig godt arbejdsklima, hvor vi har fokus på faglighed og kundernes behov. Omgangstonen er uformel, og du får nogle professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter, hvor vi som medarbejdere har mulighed for at netværke med hinanden uden for de vante rammer.

Kan du se dig selv hos os?

Så glæder vi os til at få din ansøgning og cv senest den 25.10.2019. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte department manager Connie Jo Rasmussen på tlf. 6156 7703.


BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank til en komplet capital markets-platform.

Vi er 900+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.