Find job

Teamleder søges til netværksteam

Er du en dygtig og erfaren personaleleder med flair for it og netværk? Vil du være med til at udvikle og optimere it til Region Sjællands virksomhedsområder?

Bliv en del af Koncern ITs Driftsenhed og få en unik chance for at deltage i udviklingen af regionens store tværgående systemer. Du refererer til enhedens funktionschef, og vil blive en af afdelingens 3 teamledere med den direkte personaleledelse for et team på ca. 8 specialister. Rollemæssigt er medarbejderne specialister indenfor netværk.

Du kommer til at spille en aktiv rolle i en travl afdeling, som er fagligt og socialt velfungerende. Du er en inspirerende leder, der formår at motivere og lede fagligt dygtige specialister. Vi sætter pris på et konstruktivt samarbejde og den gode stemning på tværs af afdelinger. I teamet tager vi hånd om hele regionens WAN, LAN og WiFi og det er områder som du trives og har erfaring med.

Vi tilbyder en attraktiv og udviklende stilling, hvor du kan være med til at sætte retning og levere løsninger, som virkelig kan gøre en forskel for mange. Vi kan derfor tilbyde en stilling, hvor der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Personaleledelse med afholdelse af MUS og andre relevante samtaler
  • Udvikling af teamet til at håndtere forretningens fremtidige behov
  • Ressourcestyring og andre administrative opgaver
  • At medvirke til at udvikle samarbejdet på tværs i organisationen
  • At have et konstant overblik over afdelingens opgaver og kompetencer
  • At drive teamet fremad og sikre, at opgaverne bliver prioriteret og løst
  • Understøtte drift samt udvikling af regionens WAN, LAN og WiFi
  • Være med til at sikre et højt niveau af it sikkerhed
     

Vi forventer, at du besidder flere af følgende faglige kompetencer:

  • Dokumenteret erfaring med personaleledelse
  • Du har erfaring med ledelse af specialister, der varetager vidt forskellige opgaver
  • Kan agere som facilitator i diverse sammenhænge, f.eks. mødeledelse
  • Gode formuleringsevner mundtligt såvel som skriftligt, på både dansk og engelsk, da vi har internationale samarbejdspartnere
  • Du er selvledende og kan drive processer samt igangsætte opgaver og forandringer
  • God forståelse for og kendskab til it samt it drift og netværk i Enterprise-miljøer
  • Har en tydelig lederprofil og kan motivere dit team
  • Har kendskab til eller er certificeret i ITIL og gerne Prince2
  • Kommunikerer konstruktivt, proaktivt og sagligt i alle lag og sammenhænge
  • Du trives med at navigere i en politisk styret organisation
     

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og baggrund indenfor IT samt erfaring fra en lignende funktion.

Som person er du resultatorienteret og har et højt drive, og du trives med at nå afdelingens samlede mål. Du er den, der motiverer andre til at nå deres personlige mål og i særdeleshed hjælper dem med at skabe gode løsninger.

Din udadvendthed gør, at du går forrest og kan inspirere og støtte andre i teamet. Du har en god tilgang til og respekt for andre mennesker og er vant til at lykkes med din åbne og ærlige kommunikation.

Du er dedikeret, engageret og ambitiøs omkring leverancen af de daglige driftsopgaver, og du kan levere ledelse af dine medarbejdere, som sikrer, at afdelingens opgaver løses med rette faglighed og kvalitet. Dine medarbejdere ser dig som en respekteret og tilgængelig leder.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 330 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 18.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Kenneth Mogensen på: 2068 9593.

Send din ansøgning snarest muligt – ansøgningerne behandles løbende. Første samtaler vil blive afholdt ultimo uge 45 og anden samtaler vil blive afholdt ultimo uge 46.

Ansøgningsfrist d.03.11.2019

Ansættelse pr. 01.02.2020


Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 18.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ringsted

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.