Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT-konsulent

Vil du arbejde i et førende Microsoft- og cloud-univers?

Exato er et team af dedikerede IT-konsulenter. Vi har specialiseret os i IT-sikkerhed, Azure, Microsoft Office 365 og generel IT-infrastruktur. Skyen og det hybride setup er det centrale omdrejningspunkt for de løsninger og den rådgivning, vi tilbyder.

Servicer vores kunder efter de højeste standarder

I tæt samarbejde med resten af vores tekniske team kommer du til at rådgive om, installere og servicere vores kunders IT-infrastruktur – primært remote, men også ude hos kunderne. Du skal derfor gerne føle dig på hjemmebane med termer som DNS, AD, vLAN, HyperV, VPN, MFA og PowerShell.

Som konsulent får du ansvar for at:

  • implementere, drifte og optimere Microsoft-infrastruktur – hybrid og cloud
  • implementere Microsoft-sikkerhedsløsninger
  • deltage i migreringsprojekter
  • udføre kunderådgivning
  • fejlsøge og fejlrette.

”Vi har et meget højt serviceniveau, som du er med til at opretholde. Og ikke nogen vagtordning. Når du har fri, har du fri.” – Anders Vedel, CEO.

Et uformelt og innovativt arbejdsmiljø

Din hverdag foregår i et uformelt og innovativt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på at have en spændende, varierende og udviklende hverdag. Vi er i alt 20 kolleger, hvis kompetencer ikke kun ligger i de mange certificeringer og mange år i branchen, men også i vores evne til at sætte os ind i en virksomheds behov for IT-løsninger.

Hvem er du?

Der kan være flere indgange til den her stilling, men vi forventer, at du er teknisk dygtig og har erfaring med infrastruktur, så du ved, hvad det indebærer. Du har desuden stor teknisk viden inden for Microsoft-universet.

Tror du på det, vi tror på?

”Vi tror på cloud, og vi går ikke på kompromis med vores rådgivning, som bunder i professionalisme og ærlighed. Hvis du også brænder for disse værdier, vil du trives her hos os.” – Anders.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Anders Paulsen på tlf. 72 45 91 39.

Vi kalder til samtaler løbende, så send dit CV allerede i dag via nedenstående link og senest 12.11.2019. CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning til stillingen. Vi tillader os at lukke for rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige medarbejder. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Kontaktperson

IT-rekrutteringskonsulent
Anders Paulsen

Tlf. +45 72 45 91 39

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Søborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.