Find job

Digital Manager

Vil du være en del af et team, der stræber efter at skabe gode brugerrejser og samtidig værdi for organisationen? Brænder du for at arbejde med email marketing og campaign automation? Og har du lyst til at tage ansvar for vores websites?

World Animal Protection søger en dynamisk Digital Manager, der kan hjælpe os højne loyaliteten blandt vores medlemmer og indfri mål for hvervning af nye. Har du erfaring med brugerrejser, UX, optimering og eksekvering af kampagner med ansvar for egne medier (websites, emails), så er det måske dig, vi søger.

Vi er i gang med at udvikle et nyt betalingssite. Og i 2020 implementerer vi en ny digital marketingplatform som en del af et nyt CRM-system. Du skal være med til at løfte begge opgaver i samarbejde med fundraising og kommunikations-teams.

Dine opgaver bliver at

  • Projektlede udvikling og drift af betalingssite og integration af 3. parts webplatform i samarbejde med konsulent og andre teams.
  • Byde ind som sparringspartner ved udvikling af CRM-system med ansvar for etablering af marketing automation-delen i samarbejde med ekstern konsulent, projektleder og andre teams.
  • Løbende eksekvere e-mail-udsendelser til medlemmer og udvikle automatiserede flows i marketingplatformen.
  • Vedligeholde worldanimalprotection.dk med afsæt i globalt set-up og udvikle kampagnesites.
  • Gennemføre A/B-tests på web, e-mail mf. Og bidrage til optimering af brugeroplevelser og konverteringer.
  • Tracke, effektmåle, rapportere resultater og bidrage med konstruktive input til forbedringer.
  • Skabe engagerende billedindhold, primært til brug i egne medier.
     

Om dig

  • Du har en grundlæggende forståelse for brugervenlighed.
  • Du har en god forståelse for dataudveksling samt en teknisk forståelse (som minimum HTML og CSS), men du behøver ikke kunne kode.
  • Du er bruger af Google Analytics (eller andet statistikværktøj) og har kendskab til Google tag manager og testværktøjer som Google Optimize eller Optimizely.
  • Du har erfaring med SEO.
  • Du har erfaring med e-mail- platforme og kendskab til marketing-automation.
  • Du kan billedredigere og er kvalitetsbevidst med sans for detaljen.
  • Du arbejder struktureret og løsningsorienteret og holder dig ikke tilbage med kreative ideer.
  • Du har drivkraft og kan arbejde selvstændigt med mindre udviklingsprojekter.
     

Vi tilbyder

  • En spændende stilling, hvor du vil blive en del af det danske kommunikationsteam på fem, men også vil have et tæt samarbejde med fundraising- og kampagneteams.
  • Engagerede kolleger og et miljø med en uformel og anerkendende omgangstone.
  • En arbejdsplads i hjertet af København.
  • Mulighed for at gøre en stor forskel for dyr over hele verden.
  • Løn efter kvalifikationer.
     

Yderligere information:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing- & kommunikationschef Birgitte Hestelund på tlf. 33 93 72 12.

Ansøgning: Send din ansøgning inkl. CV elektronisk via "Søg jobbet her" senest d. 23. oktober. 

Vi indkalder til samtaler løbende, da vi ønsker at besætte stillingen så hurtigt som muligt.


Om World Animal Protection Danmark

World Animal Protection Danmark er del af en global dyrebeskyttelsesorganisation, der har beskyttet dyr mod udnyttelse og mishandling i mere end 50 år. Gennem vores arbejde inspirerer vi mennesker, organisationer og regeringer til at forbedre forholdene for verdens dyr.

På det danske kontor er vi 18 ansatte og mere end 55.000 danskere støtter vores arbejde økonomisk.

Du kan læse mere om vores arbejde på www.worldanimalprotection.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.