Find job

Sales Manager ERP

Kan du sælge ERP-løsninger til det danske erhvervsliv? Har du erkendt, at cloud og digital transformation er blevet hverdag, så er du måske parat til at blive en del af Danmarks største ERP-organisation. 

KMD blev i 2019 en del af NEC Corporation, der er en førende international virksomhed inden for integration af it og netværksteknologier.

KMD er Danmarks største SAP organisation, og i dag er 30 % af vores portefølje hos private kunder. Som Sales Manager bliver det din opgave at medvirke til, at denne andel vokser.
På toppen af vores store styrke og dybde på SAP-området med omkring 400 SAP-specialister, sætter KMD et markant aftryk på hele SAP-økosystemet. Det sker gennem publikationer, SAP-mentorer, SAP Champions, indlæg på konferencer og SAP Inside Track i hele Europa.

Om jobbet:

Vi kigger ind i en spændende transitionsagenda for branchen. Fælles for både eksisterende og nye kunder er, at de alle kigger ind i at skulle ændre og/eller flytte sig fra de eksisterende ERP-løsninger til nye platforme og løsninger. Vi har derfor brug for en stærk og skarp Sales Manager til at fastholde og udbygge vores position.

Som Sales Manager kommer du til at spille en betydelig rolle i at udbygge vores position yderligere på SAP-markedet. KMD har en unik position grundet vores store erfaring med S/4 implementeringer i Danmark. Du bliver en del af et team, som, udover fokus på salg af SAP/ERP, også sikrer salg af HR-, løn- og tidsløsninger.

Dine ansvarsområder:

  • At du styrer og orkestrerer salget på udvalgte accounts – dvs. sammensætte holdet af relevante personer på tværs af KMD.
  • At du sikrer lead generering, så der hele tiden er nye projekter på bedding.
  • At du skaber tillid hos kunderne og agerer som Trusted Advisor.
  • At du sikrer, at markedet får kendskab til KMD’s stærke kompetencer.
     

Du motiveres af at hjælpe kunderne med at navigere i de stadigt mere komplekse systemlandskaber samt at præsentere, hvordan KMD kan løse de komplekse problemstillinger, som kunder står overfor. Endvidere trives du med at fungere som et aktivt og værdiskabende bindeled mellem KMD’s eksperter og kundernes repræsentanter.
Du er fokuseret på at skabe værdi og tøver ikke med at udfordre dine kunder. Dit hovedfokus er at sikre, at KMD tilbyder innovative og brugbare løsninger, der skaber reel og konkret værdi for kunderne.

Om dig:

Vi forventer, at du har en relevant baggrund og flere års erfaring med salg af ERP-løsninger. Desuden kan du, qua din erhvervserfaring, karakteriseres som en senior salgsprofil – og du kan dokumentere gode resultater.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med salg fra større virksomheder, så du kan udnytte og anvende den viden og det eksisterende netværk, der er omkring kunden.
Vi har en forventning om, at du har en velassorteret salgsværktøjskasse, og at du kan se værdien i at anvende de forskellige værktøjer, alt efter kunden og dennes behov. Du agerer proaktivt og arbejder struktureret med kommende og eksisterende kunder.

Du samarbejder med udgangspunkt i en åben og ærlig dialog med dine kollegaer og dine kunder. Samtidig udviser du gåpåmod og et tydeligt drive i forhold til at nå dine resultater.

Vi kan tilbyde en enestående mulighed for en karriere i en af Danmarks største it-virksomheder. Som Sales Manager i KMD får du en unik mulighed for at arbejde sammen med fagligt engagerede kollegaer og opnå en indsigt i store it-projekter inden for forskellige brancher og industrier.

Er du interesseret?

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Vice President, Leif Ilsø 40585517. Vi afholder samtaler og ansætter løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.