Find job

App-udvikler til vores team i Aarhus

Til vores udviklingsafdeling i Aarhus søger vi en erfaren iOS app-udvikler der kan indgå i vores udviklingsafdeling og arbejde sammen med vores øvrige web- og app-udviklere.

Hvem er vi?

Assemble er en danskejet IT-udviklingsvirksomhed med snart 15 succesfulde år på bagen. Vi har udviklingsafdeling i Aarhus, men vores aktiviteter strækker sig langt ud over Danmarks grænser. Vi oplever kraftig vækst på alle vores markeder, og vi udvider derfor udviklingsaktiviteterne i Aarhus. Virksomheden har også medarbejdere ansat i København, Zürich, München, Warszawa og San José.

Vores kunder spænder fra Tokyo i Japan til Silicon Valley i USA og vi glæder os over, at vores løsninger er ledende i en række lande. Vi har kunder i mere end 15 forskellige lande, og vi har de største kunder i Europa.

Som udvikler i Assemble vil du fra vores base i Aarhus indgå i tæt samarbejde med øvrige udviklere og konsulenter i ind- og udland. Du vil indgå i et stærkt team, der i tæt samarbejde med udviklingsdirektøren understøtter vores internationale ekspansion.

Assemble har et robust økonomisk fundament og en stærk strategi om at være om at være markedsledende på vores felt.

Vores mission

Assemble udvikler løsninger der understøtter børns læring og trivsel. Løsningerne er målrettet både børn og privatpersoner samt medarbejdere hos vores kunder, og i alle tilfælde er der fuld fokus på, at vores løsninger skal give brugerne en bedre oplevelse og vores kunder en effektiv service.

Vores tilgang til bedre digital service er kompromisløs, og vi nyder mest af alt at forene de tekniske muligheder med vores ambitioner om brugervenlig software.

Vi er stolte, når vi skaber kvantespring for vores kunder, hvor vi sikrer vores kunder effektive processer, høj service og høj tilfredshed fra deres slutbrugere. Vores mål er at gøre vores kunder førende inden for digitale løsninger, og vores drøm er at give alle børn i vores løsninger en bedre og mere lærerig hverdag og bedre muligheder for at opnå succes i livet.

Vi tilbyder

Med ægte iværksætterånd, internationalt perspektiv samt en flad organisation med uformel omgangstone tilbyder Assemble en spændende hverdag med stort ansvar i en virksomhed, hvor der er masser af spændende udfordringer, muligheder og kollegialt sammenhold.

Vores nuværende succes betyder, at vi har travlt, og vi hjælper hinanden med at nå vores fælles mål og deadlines samtidig med, at vi har respekt for, at medarbejdernes arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen.

Opgaverne spænder vidt og kan omfavne alle dele af udviklingsprocessen helt fra kravspecifikation over arkitektur og design til udvikling, test og support. Den primære indsats vil være koncentreret omkring udvikling af funktionalitet til iPhone og iPad apps der indgår som en del af vores samlede produktportefølje. Apps vil i høj grad interagere med API’er der defineres i samarbejde med web-udviklerne.

Faglige kvalifikationer:

  • Mindst 3 års professionel erfaring med udvikling af iOS apps
  • Erfaring med SWIFT og Cocoapods
  • Erfaring med app deployment til App Store – gerne via Fastlane
  • Erfaring med Android-udvikling i Java vil være en fordel.
     

Relevant uddannelse:

Datalog, ingeniør, datamatiker eller tilsvarende IT-uddannelse.

Vi forestiller os, at du har følgende personlige kvalifikationer:

  • Brænder for at arbejde med apps til iOS-platformen
  • Selvstændig
  • God til at se muligheder frem for begrænsninger
  • God teamplayer
  • God til at kommunikere
  • Vant til at arbejde med høje kvalitetskrav
  • Du er systematisk, fleksibel og ansvarsbevidst
  • Du er god til at lukke opgaver.
     

Ansøgningen sendes til:

Udviklingsdirektør Jesper Broe Rasmussen

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt. Vi tager løbende samtaler.

Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt gerne udviklingsdirektør Jesper Broe Rasmussen på jbr@assemble.dk eller 2166 1397.

Tiltrædelse:

Der er tale om en fuldtidsstilling med opstart snarest muligt – men vi venter gerne på den rette kollega.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.