Find job

Senior Solution/Infrastruktur-arkitekt

Har du erfaring med infrastrukturarkitektur, og har du et bredt kendskab til IT-teknologi og IT-drift?

Hos KMD Technology and Security Services (TSS) har vi travlt med at understøtte vores kunders forretning, og derfor søger vi en dygtig Solution-arkitekt, som ønsker at arbejde med komplekse IT-systemer, og som konstant ønsker at forbedre kundernes løsninger og egne kompetencer.

KMD gennemgår i disse år en spændende transformation, hvor vi arbejder målrettet og kontinuerligt med at forbedre os i et tiltagende konkurrencepræget marked. Vi arbejder løbende på at skabe nye digitale genveje, og ser det som vores ansvar at bidrage med innovative løsninger, som understøtter og udvikler Danmarks velfærd og det private erhvervsliv.

Om jobbet

I KMD TSS leverer vi IT-infrastruktur og løsninger i samarbejde med underleverandører til KMD´s strategiske business units, som både omhandler kommunale, regionale, statslige og private virksomheder i Danmark og udland.

KMD TSS leverer løsninger i et SIAM-setup hvor processer, værktøjer og kompetente kolleger er i højsædet. Vores leverancemodel gør, at vi kan levere stærke løsninger og har direkte adgang til nye teknologier. Vi er i en spændende udvikling og går forrest i markedet med hybride cloudløsninger, og kan du se dig selv i den sammenhæng, er du måske vores nye kollega i Service Solution, hvor du sammen med 25 kolleger, vil understøtte KMD og kundernes forretning på bedste vis.

For at styrke vores arkitektgruppe på én af vores store finansielle kunder, søger vi en Senior Solution-arkitekt med bred infrastrukturerfaring. 

Arbejdsopgaver og ansvarsområder

  • Udarbejdelse af løsningsdesign, beskrivelse og implementering af nye løsninger med udgangspunkt i KMD’s standardservices fra vores SIAM-organisation
  • Ansvarlig for udarbejdelse af kravspecifikation, estimering og vurdering af nye løsninger
  • Forståelse af kundens forretning, så vi løbende kan bistå med både rådgivning omkring ny teknologi samt optimere eksisterende driftsplatform
  • Udarbejdelse af teknologisk roadmaps
  • Sikre løbende opdatering af arkitekturdokumentation
  • Sparring/review med kundeteam og projektledere omkring daglige leverancer og nye løsninger omkring teknologi/infrastruktur vedrørende arkitekturmæssige valg og konsekvenser
  • Bindeled mellem vores kunder og leverandører
  • Sikre at principper, retningslinjer og standarder efterleves.
     

 Om dig

Som person skal du være analytisk stærk og evne at bevare roen i pressede situationer. Du er nysgerrig, stiller undersøgende spørgsmål og har en pragmatisk tilgang til opgaverne. Herudover er det vigtigt, at du formår at formidle din tekniske viden både mundtligt og skriftligt til kollegaer og kunder, der ikke nødvendigvis har samme IT-kendskab. Endelig er du detaljeorienteret, metodisk og i stand til selv at organisere din tid.

Du er forretningsorienteret og har en relevant videregående IT-faglig baggrund/uddannelse. Du arbejder sikkert som infrastruktur- eller Solution-arkitekt i en større IT/driftsvirksomhed i dag. Du kan selvfølgelig være teamplayer og lide at have direkte kontakt med kunder og samarbejdspartnere. Du skal have et bredt kendskab til enterprisemiljøer, operationelle discipliner og teknologier såsom Cloud, Windows, VMware, Unix/Linux, Storage/Backup og netværk. Vi forventer, du har kendskab til ITIL og ser gerne, at du er ITIL-certificeret, ligesom det vil være en fordel, hvis du er arkitektcertificeret.

KMD som en arbejdsplads

I KMD mener vi, at god kommunikation og samarbejde er nøglen til succes. Vi ved, at det vi gør en forskel i samfundet, og vi holder vores kunder i fokus, da vi stræber efter at levere meningsfuldt og effektivt arbejde.

Da KMD er en stor og forskelligartet organisation, kan vi udnytte et stort udvalg af vækstmuligheder og teknologier og som medarbejder i KMD får man et stort netværk af dygtige kollegaer.

Siden 2018 har KMD været ejet af den japanske NEC Corporation. KMD A/S har en årlig omsætning på ca. 5 mia. Kr. og 3500 ansatte i Danmark, Sverige, Norge og Polen. Blandt KMD’s datterselskaber er BanqSoft, Edlund og Charlie Tango. 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Head of Department Thomas Møller Knudsen på +45 4193 0216. Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg / Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.