Find job

Studentermedhjælper til informationssikkerhed og databeskyttelse

Vil du gerne arbejde med informationssikkerhed i fremtiden? Og vil du være en del af en af statens største IT-afdelinger? Så har Landbrugsstyrelsen et ledigt studiejob, hvor du kan få praktisk erfaring med, hvordan vi arbejder med informationssikkerhed i det daglige, og hvordan det spiller ind mange steder i en stor organisation.

Du kommer til at arbejde med Informationssikkerhed

Informationssikkerhedsfunktionen består af to informationssikkerhedskoordinatorer, hvor den ene er styrelsens databehandlingsansvarlige (DPO). Du kommer til at arbejde tæt sammen med disse to kollegaer, og dine opgaver vil primært blive aftalt med de to og din teamleder.

 Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Behandling og besvarelse af indkomne spørgsmål.
  • Vedligehold af procedurer og instrukser.
  • Deltage i mindre opgaver fx omkring awareness.
  • Ad hoc-opgaver vedr. Informationssikkerhed.
     

Vi har været ISO 27001-certificeret i tre år og har for nyligt bestået re-certificeringen i standarden, så vores modenhedsniveau indenfor ISO 27001 er høj.

Serviceminded, initiativrig og god til kommunikation

Det vil være en stor fordel, hvis du i gang med en uddannelse indenfor IT, så du har en god grundforståelse af Informationssikkerhed og problematikker omkring databeskyttelse. Du er struktureret og initiativrig, og så er du god til at formulere dig, både i skrift og tale. Det er vigtigt for dig at levere god service til kollegaer, så de altid føler, de kan henvende sig, hvis de har behov for hjælp. Du kan indgå som en god kollega, når der skal samarbejdes, men når du får en opgave, kan du også arbejde selvstændigt med den uden at gå i stå. 

IT i Landbrugsstyrelsen

Du bliver en del af Team IT-Stab og kommer til at referere direkte til teamlederen. Teamet arbejder på tværs af IT-enheden og rummer en forskelligartet opgaveportefølje, der bl.a. indeholder informationssikkerhed, IT-porteføljestyring, sekretariatsfunktion for IT-Investeringsrådet, kommunikation, udarbejdelse af notater og besvarelse af både interne og eksterne bestillinger. Derudover bor den agile metode også i teamet, ligesom de agile coaches også har hjemme her.  

I Landbrugsstyrelsen er vi i gang med at udvikle og implementere en meget omfattende digitaliseringsplan. Planen bygger på solide resultater i de tidligere strategier især vedr. driftsstabilitet, effektiv systemforvaltning og omfattende digitalisering og automatisering af sagsgange. Planen er meget ambitiøs og vil frem mod 2022 understøtte, at vi kan levere løsninger hurtigere og i endnu bedre kvalitet til vores kunder og brugere, samtidig med at automatiseringsgraden øges yderligere.

Du bliver en del af en styrelse med en høj faglighed og mange spændende opgaver. Der er gode udviklingsmuligheder både rent fagligt og personligt. Vi tager alle aktiv part i både opgaveløsning og sociale aktiviteter, så trivslen forbliver i top.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V. 

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Oliver Graner Sæbye tlf.: 91 32 98 16 eller informationssikkerhedskoordinator Birthe Bjerre Bisgaard tlf.: 91 32 94 50. 

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen her. 

Ansøgning

Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg jobbet her”) senest torsdag den 24. oktober 2019. 


Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Landbrugsstyrelsen er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet. Du bliver en del af et miljø, hvor vi mestrer balancen mellem mange modsætninger – og det er vi stolte af. Hos os taler vi om alt fra landbrugsstøtte og Karnov til plantesundhed og digitalisering. Hvis du tør plante dit frø hos os, så lover vi, at det får de bedste vækstbetingelser.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.