Find job

ServiceNow-udvikler med arkitektpotentiale til anonym kunde

Vores kunde investerer massivt i ServiceNow-platformen. Planerne for implementeringer af ny funktionalitet er særdeles omfattende, herunder med konkrete planer for bl.a. PPM, Mobile apps, Resource Management og redesign af portalen. Der stiles desuden mod at opgradere selve platformen to gange årligt og derudover implementere ny funktionalitet på løbende basis.

Har du arbejdet med ServiceNow gennem længere tid – formentligt 2-4 år – og løbende deltaget i projekter som udvikler? Så kunne du være et rigtig godt bud!

Om stillingen

Som udvikler med arkitektpotentiale skal du have fokus på brugeres procesmæssige udfordringer og IT-landskab. Du skal være i stand til at udfordre brugernes kravstillere på en konstruktiv måde, således, at løsningen og brugernes behov matcher. Det er essentielt, at du har en god erfaring med dialog med brugere/kunderne, og at du kan se en udfordring i at arbejde med en relativ kompleks infrastruktur.

Du bliver en del af et mindre udviklingsteam i Ballerup, der i dag tæller 4 profiler. Du bliver arkitektens højre hånd, og den techlead-profil, som dine kommende udvikler-kollegaer, naturligt henvender sig til for sparring. Opgaverne er mange, og du kommer til at arbejde med analyse og forbedringer af processer. Du kommer til at arbejde med at eksekvere på det tekniske niveau i forhold til at udvikle ny funktionalitet. Du vil også komme til at bevæge dig på alle niveauer i vores kundes organisation og blandt de, der betjener sig af ServiceNow-løsningen. Du skal være i stand til at skabe forståelse og samarbejde både teknisk og forretningsmæssigt.

Din baggrund

  • Du har arbejdet med ServiceNow, som udvikler, gennem flere år og du har en solid forståelse af ServiceNow som platform
  • Har godt kendskab til rettighedsmodellen i ServiceNow
  • Konkret erfaring med f.eks. ITSM-modulet
  • Vi ser gerne, at du som person har stærke analytiske, problemløsende og kommunikative kompetencer
  • Du har erfaringer med ITIL – men også gerne indsigt og forståelse i f.t. ISO
  • Projektledererfaring vil være et plus
  • Stor erfaring med integrationer og webservices
  • Solid erfaring med at kode i JavaScript, HTML, HTTP og CSS.
     

Om dig

  • Uddannelsesmæssigt kan der være flere veje, men du har formentlig afsluttet en mellemlang eller lang it-uddannelse
  • Du har løbende holdt dig uddannet via målrettede kurser og relevante certificeringer
  • Trives i et agilt miljø (Scrum/Kanban), hvor der er fokus på brugernes adoption af ServiceNow-løsningen
  • Du motiveres af at løse komplekse problemstillinger
  • Er vant til at tage udgangspunkt i brugerens/kundens hverdag
  • Taler og skriver både dansk og engelsk.
     

Vores kunde tilbyder

Et job i en åben, uformel og dynamisk organisation, præget af et meget højt fagligt niveau og med en fleksibel arbejdsform med dygtige og kompetente kolleger. Du vil få mulighed for at opnå unik erfaring og være med til at præge udviklingen på it-området i et af Danmarks sikreste og mest komplekse it-miljøer.

Ansættelsesforhold

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Kontaktperson

Claus Porse
cpo@recruit-it.dk
Mobil: +45 20 87 86 17

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.