Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

.Net-udvikler med ambitioner

Savner du at blive udfordret? Og kan du se dig selv i en mindre virksomhed, hvor du både får lov at kode i .Net, definere roadmaps og rådgive kunder?

Hos DBVision er vi verdensmestre i databaseadministration. Og det vil vi fortsætte med at være.

Derfor søger vi nu en dygtig udvikler, der har lyst til at indgå i vores skarpe team.

Velkommen til DBVision

Du får din hverdag i vores flotte, lyse lokaler midt på Nørrebro i København sammen med vores andre dygtige udviklere og databaseeksperter. Sammen driver vi databaser for både det offentlige og private, og vi servicerer både de helt små og de største virksomheder i Danmark – og alt derimellem.

En stor del af vores kunder er indenfor staten og det offentlige, som vi især hjælper med systemer til håndtering af lønbehandling, MUS, betalingssystemer og GDPR. Læs mere her om vores løsninger og kunder.

Fra SQL og PowerBi til kundemøder

Som .Net-udvikler er du med til at optimere og effektivisere systemer, der får betydning for mange ansatte. Du får en udadvendt rolle, hvor du tilbringer godt 70 % af din tid på kontoret og 30 % ude hos kunderne – alt afhængigt af projekternes karakter.

Det betyder, at:

  • Du kan kode i .net, gerne webløsninger
  • Du kan T-SQL til fingerspidserne
  • Du er god til datamodellering
  • Du er hurtig til at sætte dig ind i en problematik – du kan omsætte en brugers ønsker til en konkret IT-løsning
  • Du tænker bredt, hvis en kunde ved, hvad de gerne vil have ud, så kan du omsætte det til en applikation der muliggør outputtet
  • fungerer som aktiv medspiller i defineringen af roadmap og arkitektur.

Vi understøtter din udvikling

Hos os får du en stor grad af frihed til at strukturere dine opgaver og arbejdstider. Ingen kigger dig over skulderen, men vi stoler på dine beslutninger. Derudover bakker vi naturligvis op om din faglige og personlige udvikling med uddannelse og relevante kurser.

Erfaring med .Net og SQL

Du har lyst til at prøve kræfter med en todelt rolle, hvor du både koder og har kundekontakt. Derfor får du brug for dit gode overblik over udviklingsaktiviteter, for du er med til at afklare forretningsbehov og omsætte dem til solide IT-løsninger.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har erfaring med .Net, SQL, datamodulering og API’er, og du kan omsætte dem til applikationer
  • er teknisk velfunderet og har en IT-relateret baggrund
  • er nysgerrig og kan lide at lære nyt
  • taler og skriver både dansk og engelsk.

Vil du gøre karriere hos os?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Frederik Wang på 7245 9074.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 72 45 90 74

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.