Find job

Frontend-udvikler søges

Vi har flere nye, spændende og avancerede web- og mobilløsninger i støbeskeen, og derfor søger vi en frontend-udvikler, der har lyst til at være med til at digitalisere Danmark. 

Vi tilbyder

I TIMEmSYSTEM er der et højt fagligt niveau, hvor vores fælles viden styrker os. Du får gode muligheder for at sætte dit præg på vores interne metoder, arbejdsredskaber og brug af nye teknologier.

Du kommer bl.a. til at arbejde med komplekse integrationsløsninger samt skabelse af nye moduler og produkter.

Du vil indgå i vores udviklingsteam, som består af en række udviklere og en teamleder.

Udover at udvikle løsninger, vil du også i samarbejde med dit team udføre code reviews og medvirke til feedback-seancer omkring nye løsninger. Du vil deltage i kundemøder i analysefasen på en ny opgave.

Teamet har ansvaret for definition af opgaverne, udvikling af systemarkitektur og konkrete løsninger i et samarbejde med kunden og på tværs af organisationen.

Samarbejdet i teamet spænder fra uformel sparring til mere formelle reviews af både kode og dokumentation.

Vores produkt er centralt i vores kunders økonomi og HR-administration, så hvis der er kritiske fejl, skal der handles hurtigt. Her vil du opleve et firma, hvor alle udfordringer er fælles, og alle samarbejder for at komme hurtigst muligt i mål, når det virkelig gælder.

Samtidig tilbyder vi arbejdsforhold, der inkluderer 37 timers fleksordning.

Vores forventninger

Du arbejder analytisk, struktureret og disciplineret og er ærekær omkring overholdelse af processer.

Du besidder gåpåmod, har lyst til at lære og er en god teamplayer, da sparring er en vigtig brik i vores virksomhedskultur. Er du nyuddannet, er du også velkommen til at søge denne stilling.

Du har kendskab til følgende metoder og processer:

  • Grundlæggende UML-forståelse
  • Grundlæggende OO-analyse og -design
  • Grundlæggende forståelse for agile udviklingsprocesser
  • Grundlæggende forståelse for ER-diagrammer eller lignende databasedokumentationsmetoder.
     

Du kommer til at arbejde med mange forskellige teknologier men hovedsageligt:

  • Microsoft .NET-frameworket
  • C#-objektorienteret programmering
  • MS SQL.
     

Du har udvidet forståelse for frontend-udvikling:

  • MVC og MVVM framework
  • UX- og UI-design.
     

Du har basal forståelse for webudvikling:

  • CSS
  • JavaScript, Node.js, Vue.js, ReactJS, AngularJS og jQuery
  • HTML.
     

Du har basal forståelse for mobiludvikling:

  • iOS-udvikling
  • Android-udvikling
  • Crossplatform-udvikling
  • Xcode, Android Studios, Xamarin, Flutter.
     

Derudover forventer vi følgende af dig, men ikke nødvendigvis det hele:

  • Kendskab til systemintegrationer. Der fokuseres en del på informationsudveksling med kundernes ERP- og lønsystemer.
     

Basal forståelse for serverkommunikation:

  • SOAP
  • REST
  • GraphQL.
     

Databaser:

  • Erfaring med Entity Framework/Hibernate
  • MS SQL server 2012+.
     

Basal forståelse af cloud-teknologier:

  • F.eks. Azure.
     

Om os

TIMEmSYSTEM ApS er et 100% dansk softwareudviklingshus med 20 års erfaring i at udvikle, levere og supportere ét af landets førende tidsbaseret ERP-systemer. Vi er i øjeblikket 31 medarbejdere med forskellige baggrunde og uddannelser.

Med produkterne mTIME, mTS og TimeEdit har vi over 100.000 slutbrugere i staten og i offentlige, halvoffentlige og private virksomheder i Danmark.

Vores produkter er alle cloud-baseret, understøtter alle medier, er fleksible og bygger på nye teknologier.

Hos os bliver du en del af TIMEmSYSTEM-teamet, som består af dygtige og passionerede mennesker, som alle arbejder på at gøre en forskel, samtidig med at privat- og arbejdslivet skal hænge sammen.

Vi er sociale og holder meget af vores arrangementer både med og uden familie. Vi arbejder på et fælles fokus – et fokus hvor vi på hver vores måde kan skabe og tilføre virksomheden og hinanden mere værdi. Vi har en høj grad af medindflydelse i jobbet og hører gerne om alle gode idéer.

Du kan læse mere om vores virksomhed og virksomhedskultur på vores website timemsystem.com/job-hos-os, hvor vores medarbejdere fortæller om, hvordan det er at være ansat hos os.

Interesseret i jobbet?

Send venligst en ansøgning og dit CV inden d. 15. december 2019 til HR-ansvarlig, Puk Lysell Selnø på e-mail: admin@timemsystem.com

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 43755560. Kontoret er beliggende ved Glostrup station.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Glostrup

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.