Find job

Erfaren .Net-udvikler/Devops

Brænder du for udvikling af analytiske løsninger? Vil du være en del af et velfungerende team med god sparring og spændende kundedrevne opgaver? Så er du måske vores nye .Net-udvikler?

KMD er blandt Danmarks største it- og softwarevirksomheder med afdelinger i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Hovedparten af KMD's forretning udspringer af egen softwareudvikling, og virksomheden udvikler og leverer it-løsninger til kommuner, regioner, stat og private virksomheder.

KMD A/S har en årlig omsætning på ca. 6 mia. Kr. og 3200 ansatte i hele Danmark, Sverige, Norge og Polen. Blandt KMD’s datterselskaber er BanqSoft, Edlund og Charlie Tango.
KMD har i 40 år spillet en afgørende rolle i digitaliseringen af det danske velfærdssamfund, og virksomheden har sin andel i, at den offentlige sektor i Danmark i dag fremstår som en af de bedst drevne, mest effektive og digitale offentlige sektorer i verden.

Siden 2018 har KMD været ejet af den japanske NEC Corporation.

Om jobbet

Som vores nye kollega vil du indgå i en dynamisk forretningsenhed, KMD Data, Information Management and Analytics (DIMA) med en resultatorienteret ledelsesstil, hvor der er højt til loftet og mulighed for både faglig og personlig udvikling. Til gengæld forventer vi, at du er selvkørende, tager ansvar og forstår at kommunikere med dine kollegaer.

Du kommer til at arbejde i et stærkt fagligt fællesskab i DIMA med 133 erfarne kollegaer, hvor fokus er at levere værdiskabende projekter og produkter til det offentlige og det private marked. Dette sker i projektteams, hvor projektledere, forretningsspecialister, BI konsulenter og udviklere arbejder tæt sammen om at løse kundernes udfordringer.

Teamet du ansættes i, består af 4 kollegaer - med kontor i Ballerup, der arbejder med analytisk orienteret opgaver. I teamet optræder en flad organisationsstruktur, hvor der er fokus på tillid, selvstændighed og ansvar. Som erfaren .Net-udvikler i teamet, vil du have god mulighed for sparring omkring dine arbejdsopgaver, men det forventes, at du selv tager initiativ og søger løsningsforslag til de faglige udfordringer.

Du vil desuden skulle samarbejde på tværs af vores organisation, indgå i dialog med kunderne og være medvirkende til at sikre den rigtige balance mellem deres ønsker, projekttimer og værdien af løsningen.

Dine primære arbejdsområder vil være at:

  • Arbejde som en del af et team på kundedrevne opgaver
  • Arbejde med nyudvikling
  • Deltage i videreudvikling og vedligeholdelse af eksisterende løsninger
  • Foretage behovsafklaringer sammen med kunder og forretningsspecialister.
     

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, gerne kombineret med solid erfaring inden for felter som:

  • .Net/C#
  • Azure
  • Sikkerhed
  • Devops Pipeline
  • CICD
  • Monitorering og Load Tests
  • Angular.
     

Vi forventer ikke erfaringer inden for samtlige af de ovennævnte felter - det vigtigste er, at du arbejder proaktivt, motiveret, er konstruktivt tænkende og kan sætte dig ind i nyt materiale. Desuden forventer vi, at du kan begå dig ubesværet både på dansk og engelsk, du trives med at være en del af et team, og du har en ”flair” og begejstring for udvikling – måske koder du i din fritid?

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Head of Section, Thomas Ahlburg på telefon 22 77 30 59.

Love it_Live it

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse IT-legeplads. Vi er ca. 3000 medarbejdere, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Er du klar til at logge på dit livs stærkeste netværk?

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.