Find job

QA-manager til udvikling af medicinsk software

Har du lyst til at arbejde med kvalitetssikring i en innovativ medicoteknisk virksomhed?

Lidt om stillingen

De to søsterfirmaer Amphi Systems og Treat Systems søger en QA-manager, som kan definere og videreudvikle procedurer inden for kvalitetssikring, så virksomheden fortsat kan leve op til de krav, der er forbundet hermed. Det er en fordel, hvis du har kendskab til at arbejde med medicoteknisk-udstyr inden for software. Som QA-manager vil du i samarbejde med projektlederne og resten af kernegruppen være ansvarlig for kvalitetssikringsaktiviteterne og dokumentationen heraf. Det vil være dit hovedansvar at sikre at vores kvalitetsstyringssystem (QMS) følges, og at vi opfylder både kunde- og myndighedskrav. Yderligere vil du støtte vores indsats for løbende at forbedre vores QMS. Stillingen kræver en høj grad af både internt og eksternt tværfunktionelt samarbejde og kommunikation.

Vi forestiller os, at du har flere af følgende kvalifikationer:

  • Teknisk/videnskabelig baggrund
  • Tidligere erfaring inden for kvalitetssikring
  • Gerne certificeret eller erfaring med eksempelvis ISO13485 / ISO62304 / ISO14971 / ISO14155 / ISO62366 / ISO27001
  • Gode analytiske evner og lyst til at arbejde systematisk og selvstændigt
  • Fremragende engelskkundskaber
  • Erfaring med medicinsk udstyr.
     

Du vil deltage i følgende arbejdsopgaver:

  • Drift og implementering af processer på tværs af organisationen.
  • Til en start opbygger du en forståelse af produkterne med fokus på vores QMS-system og dertil hørende processer.
  • Vedligeholdelse af vores digitale kvalitetsstyringssystem, som er integreret i Team Foundation Server (TFS).
  • Sikre at den nødvendige dokumentation bliver udarbejdet særligt omkring hver release.
  • Videreudvikling af vores produkter.
     

Vi tilbyder:

  • Et job med ansvar og indflydelse, hvor du opbygger solide kvalifikationer
  • Et miljø med en åben og uformel omgangstone
  • Dygtige og engagerede kolleger, der prioriterer, at man bliver bedre gennem samarbejde og aktiv videndeling
  • En spændende og udfordrende hverdag
  • Gode muligheder for at udvikle dine kompetencer
  • Høj prioritering af sundhed og trivsel
  • Kantineordning, frugt- og morgenmadsordning mm.
  • Arbejdstid på 37 timer pr. uge
  • Flekstidsordning
  • En attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring.
     

Vil du være en del af en spændende udvikling?

Send os din ansøgning via nedenstående link ”Søg jobbet her”. Ansøgningerne behandles løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Knud Buus Pedersen på job@amphisystems.com eller på tlf. 9818 6900.

Amphi Systems og Treat Systems

Begge firmaer som ligger på Hasserisvej 125 i Aalborg er moderne teknologi- og videnbaseret virksomheder, som udvikler medicinske softwareløsninger. Vi anvender de nyeste udviklingsteknologier og har over 35 års erfaring (gennem vores moderselskab Judex A/S) indenfor udvikling af diagnostisk udstyr og medicinske løsninger til verdensmarkedet. Vi udvikler vore produkter i tæt samarbejde med universiteter og hospitaler, og produkterne afsættes i tæt samarbejde med internationale partnere. Vores styrker ligger i at udvikle forskning til salgbare softwareløsninger. Vi har altid været fokuserede på at forstå de medicinske såvel som de tekniske aspekter, og kombinere denne viden til nye innovative produkter.

Amphi Systems leverer unikke softwareløsninger til det præhospitale område (ambulancer, lægebiler og helikoptere) og hospitaler i både Danmark og Sverige. www.judex.dk

Treat Systems har udviklet og markedsfører et IT-beslutningsstøttesystemer indenfor infektioner, antibiotika og mikrobiologi. Et af systemerne TREAT-Essential kan hjælpe lægerne med at afgøre hvilke antibiotika, de enkelte patienter skal behandles med. Systemet kan både redde menneskeliv og hjælpe med at bremse bakteriernes truende udvikling af resistens mod antibiotika. Læs gerne mere om virksomheden og produkterne på www.treatsystems.com

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.