Find job

Systemkonsulent/udvikler til vores IT-afdeling

I Dansk El-Forbund anvender vi moderne IT-værktøjer i betjeningen af vores medlemmer, herunder A-kasse- og medlemssystemet Modulus, som er et af de førende A-kassesystemer i Danmark.

Vi har igennem mange år arbejdet målrettet på at digitalisere de daglige rutiner og styrke medlemmernes adgang til at kommunikere digitalt med os. Nu er vi klar til at tage næste skridt, og vi har brug for en udvikler, der kan hjælpe os videre på rejsen.

Hos os vil du få mulighed for at deltage i mangesidede projekter. Du bliver en del af de løsninger, som vi og vores leverandører udvikler for at matche den fortsatte digitalisering.

En udfordrende hverdag

Du får masser af ansvar fra første dag, du bliver en del af et team på 3 konsulenter og 1 teamleder. Teamet er bl.a. tovholdere på Modulussystemet, som er baseret på en Oracle-database og leveret af Netcompany.

Du kommer blandt andet til at arbejde med videreudvikling af eksisterende løsninger, fx fejlrettelser, udvikling af ændringsønsker, nye moduler og værktøjer, optimering og lignende. Du vil herunder deltage i analyse-, design- og overleveringsmøder med A-kassens øvrige medarbejdere.

Du vil sammen med resten af teamet også indgå i den daglige drift, samt løse interne supportopgaver.

Bliv vores nye kollega

Du kan være datamatiker, web-/softwareudvikler, eller du kommer fra en tilsvarende stilling, hvor du er vant til at arbejde med forskellige systemer og integrationer. Vi forventer, at du har et godt kendskab til relationsdatabaser og SQL. Vi forventer samtidig, at du har erfaring med .net/C#, Java, JavaScript og HTML/CSS.

Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med Toad for Oracle eller SQL-developer – Oracle. Du har kendskab til Modulus, alternativt kendskab til andre A-kassesystemer.

Vi håber, at du har kendskab til de nyeste teknologier og digitale infrastrukturer og kan udvikle løsninger med afsæt i vores medlemmers behov.

Vi lægger desuden vægt på, at du kan strukturere løsninger, omdanne ønsker til løsninger, skrive vejledninger til produkterne, ligesom du kan undervise dine kolleger. Du skal også trives med både kort- og langsigtede målsætninger. Vi forventer, at du er serviceminded, og du kan møde kolleger og interne kunder i øjenhøjde. Du er ambitiøs, og du ønsker at udvikle dig, ligesom at du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver og samtidig at du trives i et team.

Vi tilbyder

  • Vi tilbyder dig et spændende job i en organisation i rivende udvikling med attraktive løn- og arbejdsvilkår, hvor vi sætter god service overfor medlemmerne og vores lokale kredse/afdelinger i centrum.
  • En arbejdsplads, hvor der er fokus på den digitale udvikling og udnyttelse af de muligheder.
  • Mulighed for efteruddannelse og fokus på kompetenceudvikling.
  • 5 ferie-/fridage m.m. ud over den almindelige ferie.
  • Ansættelse på individuel kontrakt.
     

Vi bor på Nyropsgade 14, 1602 København V., tæt ved Vesterport Station.

Ansøgningsfristen er den 22. november 2019. Søg via nedenstående link "søg jobbet her".

Vi ser gerne, at du tiltræder snarest muligt.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til IT-Teamleder Kenny Hjorth-Madsen på khm@def.dk / 3329 7042 eller sekretariatschef Louise Høeg på luh@def.dk / 3329 7053.

Dansk El-Forbund er en faglig organisation for ca. 27.000 medlemmer, der er beskæftiget inden for El, Tele, Energi, Kommunikation, Sikring og Vagtområdet. Forbundet tager sig af faglige og administrative opgaver for forbundets 11 lokalafdelinger. El-fagets Arbejdsløshedskasse har en administrationsaftale med Dansk El-Forbund. Dansk El-Forbund bor i dag i bofællesskab med Byggefagenes A-kasse, Malerforbundet og Blik- og Rørarbejderforbundet for at styrke det faglige fællesskab.

Læs mere på www.def.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.