Find job

Ops service manager

Brænder du for IT Service Management, og kender du til IT-drift fra større finansielle virksomheder? Vil du arbejde tæt på BEC's kunder - nogle af landets største finansielle spillere? Trives du som en fisk i vandet mellem forretning og drift? Kunne du tænke dig at være med på BEC's spændende transformation mod en rendyrket agil organisation, hvor du selv kommer tæt på arbejdet med agile metoder? Så er det dig, vi leder efter.

Vil du ha' en arbejdsdag med udfordringer og ansvar?

Som ops service manager får du et spændende og udfordrende job i et forholdsvis nyetableret team, hvor du får mulighed for at sætte dit personlige præg på rollen. I samarbejde med teamet har du ansvaret for at bidrage til en smidig og sikker overgang fra udviklingsprocesser til driftsprocesser.

Dine primære opgaver som ops service manager bliver at:

  • Rådgive og hjælpe udviklingsområderne med deres leverancer ift. alle tænkelige scenarier vedrørende IT-drift, herunder ofte i samarbejde med driftsområdets backoffice-kontorer
  • Skabe overblik over BEC's udviklingsleverancer
  • Repræsentere driften i udviklingsområderne. Herunder må du forvente rejseaktivitet til vores kontor i Herning 1 til 4 dage om måneden
  • Holde dig fagligt ajour med alle BEC's driftsprocesser.
     

Du har yderligere ansvaret for:

  • At driftsområdet opnår transparens i BEC's udviklingsleverancer
  • At bidrage til håndtering af governance for BEC's forretningsservices og deres aftaler, samt underliggende aftaler med driftsleverandører
  • At der tages højde for driftsøkonomi i forhold til etablering og drift af leverancer
  • At sikre overblik over driftsøkonomien i større leverancer.
     

Har du overblik, samt sans for detaljen, kvalitet og kommunikation?

Du er en teamplayer, der besidder stor energi og har fokus på transition, kvalitet, sikker og stabil drift. Du er vedholdende, systematisk og strukturereret, og du evner at indhente informationer, samt opdyrke relationer, der understøtter dit og teamets arbejde. Du forstår at samarbejde med både ledere, tekniske specialister, samt udviklere.

Selv komplicerede tekniske forhold formår du at formidle, forenkle og facilitere, så alle forstår dem. Ansvarlighed og empati er i højsædet hos dig - også når tempoet er højt. Du er glad, høflig og imødekommende med let til smil samt en god kommunikator. Du har en indbygget evne til at forstå, hvad der skal til for nemt og ukompliceret at sikre driftsprocesser, og det styrer du efter.

Du:

  • Har en faglig baggrund inden for IT Operations
  • Har minimum 2 års praktisk erfaring indenfor IT Service Management, samt erfaring med generel IT-drift fra en større virksomhed - gerne indenfor den finansielle sektor
  • Er minimum ITIL Foundation-certificeret
  • Kan facilitere teams med deltagere fra alle niveauer i organisationen
  • Er komfortabel ved at tale ved større forsamlinger
  • Tænker analytisk og sætter dig hurtigt ind i dine kollegaers situation
  • Du er robust og troværdig, og du mestrer at opbygge relationer
  • Du formulerer og udtrykker dig enkelt, præcist og overbevisende i tale og på skrift - på både dansk og engelsk
  • Er gerne Leading SAFe certificeret.
     

Hvem er vi?

Du bliver en del af Service Design & Transition. Vores afdeling har ansvaret for den tværgående koordinering af BEC's IT-løsninger - og især for koordinering af de services, BEC tilbyder bankerne gennem vores driftsleverandør JN Data. Vi arbejder ud fra ITIL-konceptet i alle roller og processer.

Du vil møde et godt sammentømret team, der består af 21 fagspecialister. Stemningen imellem os er præget af et højt kompetenceniveau, selvledelse, godt humør og sparring på tværs.

Kan du se dig selv hos os?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning og dit CV snarest, dog senest den 22. november 2019. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte department manager Annitta Duus på tlf.: 24 82 08 51.


BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank til en komplet capital markets-platform.

Vi er 900+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.