Find job

Erfaren databaseadministrator til drift og optimering af MSSQL (genopslag)

Statens It skal ansætte ny databaseadministrator. Har du lyst og evner til at både at vedligeholde og optimere en bred databaseportefølje på tværs af kunder i Statens It? Og er du i øvrigt en analytisk holdspiller, der kan yde professionel service til kunder og kolleger? Så er du måske den, vi søger.

Statens It er på en rejse, som skal skabe fundamentet for den videre digitalisering af staten. Vi vil tiltrække og fastholde it-medarbejdere ved at danne en attraktiv it-arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering. Vi bestræber os på at sænke it-omkostningerne for vores kunder ved at samle driften af mange institutioners it og høste stordriftsfordelene ved at sammenlægge og standardisere systemer. Vi har således ansvaret for at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support og harmonisering af it i staten.

Om stillingen

Du bliver tilknyttet databasegruppen, som består af 5 dba’ere, som du skal sparre og samarbejde med. Team ”Kundeapplikationer og –databaser” er en del af Driftsområdet med over 130 medarbejdere opdelt i 8 teams.

Vores miljø er primært virtuelt og vi har ca. 600 SQL instanser i flere forskellige domæner. Dine opgaver vil bla. omfatte:

  • Daglige driftsopgaver og 3. level support af MSSQL-databaser.
  • Daglig kontakt til it-koordinatorer/superbrugere/systemejere/leverandører m.m.
  • Deltagelse i projektarbejde med kollegaer fra andre teams.
  • Løbende forbedringer i databasedriftsmiljøerne.
     

Vi bruger ServiceNow som værktøj, og det er en fordel hvis du har kendskab til ITIL-processer.

Om dig

Vi forventer, at du har

  • Praktisk erfaring med drift og installation af MSSQL databaseservere på professionelt niveau.
  • Erfaring med opgraderinger og patches af MSSQL databaseservere.
  • Erfaring med årsagsanalyse ift. fejlløsning og optimeringer, og du skal kunne ”bide dig fast” i denne proces og tage det som en udfordring - også når den til tider er kompleks og besværlig.
     

Statens It har stor fokus på at yde den bedst mulige service til kunderne. Det er derfor vigtigt, at du som person er

  • En holdspiller med gode samarbejdsevner, der bidrager til trivsel og et godt arbejdsmiljø.
  • Faglig kompetent med lyst til at udvikle dig.
  • Serviceminded, udadvendt og god til kommunikation og humoristisk sans.
     

Om os

Vi tilbyder et job i en åben, uformel og dynamisk organisation, præget af et meget højt fagligt niveau og med en uformel og fleksibel arbejdsform med dygtige og kompetente kolleger. Du vil få mulighed for at opnå unik erfaring og være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner i et af Danmarks sikreste og mest komplekse it-miljøer.

Ansættelsesforhold

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

 Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse via PET til graden HEMMELIG.

Vil du vide mere

Er du velkommen til at kontakte enten din potentielt kommende kollega Tina Gyldengren på tlf. 72 31 14 22 eller mail tina.gyldengren@statens-it.dk, eller teamleder Jens Knagh Trojahn på tlf. 72 31 08 68 eller mail på jektr@statens-it.dk.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag senest søndag d. 10 november 2019 - klik på "Søg jobbet her"-knappen.

Statens It

Statens It er en styrelse i Finansministeriet. I Statens It arbejder vi med at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.

Læs mere om Statens It på www.statens-it.dk

Statens It opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.