Find job

Erfaren Angular-udvikler

- til udvikling af fremtidens IT-løsninger til Danmarks idrætsudøvere

Vores kunde DGI IT har mange nye og spændende projekter, og vi søger derfor en dygtig og erfaren Angular-udvikler til dem.

Du kommer til at arbejde på en ikke-kommerciel arbejdsplads, som er drevet af værdier, målsætninger og et tæt samarbejde med organisationen og deres slutbrugere. Målgruppen er over 6.300 idrætsforeninger og over 1,6 million aktive idrætsudøvere i Danmark.  

Hos DGI har udvikling af IT-værktøjer til det danske foreningsliv en høj prioritet og IT-udviklingsafdelingen har masser af spændende projekter i gang.  

Du vil blive ansat i DGI IT´s udviklingsafdeling som udvikler fremtidens IT-løsninger til Danmarks idrætsudøvere. De har ansvaret for at levere en lang række af de digitale produkter, organisationen efterspørger. De fungerer som sparringspartnere og forandringsagenter, og er med hele vejen fra opstart af projekt til den endelige implementering i organisationen - og her er kort vej fra idé til handling. I udviklingsafdelingen yder de også support, digital konsulentbistand til hele organisationen, samt varetager nyudvikling og vedligeholdelse af alle DGI’s interne systemer og webløsninger.

Du kan glæde dig til at blive en del af et unikt udviklingsteam, hvor du med dine kompetencer som frontend-udvikler vil få rig mulighed for at udvikle dig fagligt.

Du vil sammen med dit hold af frontend- og backend-udviklere kæde teknisk design og arkitektur sammen med organisationen's behov. Du kommer til at arbejde med forretningskritiske projekter i størrelsen +1000 timer, hvor frontend-arkitektur og state management spiller vigtige roller. Du vil også skulle arbejde på mindre projekter, der kan løbe nogle uger eller måneder. De mindre projekter laves typisk ved hjælp af Angular Elements.

Hos DGI IT arbejder de agilt og benytter Azure DevOps som platform for deres opgavestyring. Teamet benytter Git til versionering af koden.

Du skal udfordre organisationens ønsker, og med din IT-faglighed omsætte dem til IT-løsninger sammen med dine kollegaer i teamet.

Hvem er du ?

Du har min. et par års erfaring som frontend-udvikler, har stor erfaring med Angular, og er motiveret for at arbejde med skiftende projekter.

Det forventes, at du besidder kompetencerne til at kunne arbejde med de fleste af de nævnte teknologier nedenfor. Det forventes ikke, at du er ekspert, men at du har lyst til at videreudvikle dine kompetencer med disse:

  • node.js/npm
  • angular-cli
  • angular
  • typescript/javascript
  • css/scss
  • vscode
  • teamcity/ci
  • git
  • Umbraco
  • restful API/.NET WebAPI.
     

Hos DGI arbejder de med Umbraco. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med dette.

Vi ser gerne, at du har en relevant IT-faglig uddannelse suppleret med en god teoretisk ballast samt et naturligt talent inden for dit felt. Du brænder for udvikling af digitale produkter og sætter en ære i at levere innovative løsninger af høj kvalitet.  

Vi lægger særligt vægt på, at du er engageret, er god til at samarbejde og er fleksibel i forhold til din opgaveløsning. Derudover evner du en høj grad af selvledelse og tør tage ansvar, udfordre kolleger og organisationen med din faglighed, som sikrer høj kvalitet i de udviklede produkter.  

DGI IT tilbyder  

Deltagelse i relevant uddannelser og konferencer som f.eks. NgVikings, Umbracofestival mv.

Spændende, faglige og personlige udfordringer. Løbende videreuddannelse og opkvalificering indenfor relevante områder. Et uformelt arbejdsmiljø præget af dygtige, kvalitetsbevidste kolleger i en udviklingsafdeling bestående af 10 kolleger.  

Teamet arbejder med en stor grad af frihed, som i høj grad giver dig gode muligheder for at påvirke din dagligdag og dine arbejdsopgaver. Et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet.  

Hos DGI IT er der velordnede personaleforhold, tid til fælles motion i arbejdstiden hver onsdag, frokostordning, firmafodboldhold, CS:GO team og mange sociale arrangementer på tværs i organisationen.  

DGI

DGI er en non-profit organisation, der blandt andet varetager uddannelse af ledere og instruktører til det frivillige foreningsarbejde samt tilbyder stævner, turneringer og andre idrætsaktiviteter.  

Dagligt arbejdssted er DGI's landskontor beliggende i naturskønne omgivelser i Vingsted ved Vejle.  

Du er velkommen til at kontakte seniorkonsulent Dorte Pape hos Bloom på mobil 31609 365 eller mail dp@bloom.dk hvis du har spørgsmål eller ønsker at søge denne stilling.


Bloom varetager rekrutteringsprocessen for DGI IT. 

Da vi Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest muligt. Du må gerne inkludere dine eksamenspapirer. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Vejle

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.