Find job

Solar søger en jeg-er-god-til-IT-og-service IT-supportelev

Er du god til IT, er du serviceminded, og kunne du tænke dig en elevplads i en virksomhed i rivende udvikling på IT-området?

Vi søger en dygtig og alsidig IT-supportelev til vores IT Group Service Desk med start den 2. januar 2020.

Opgaver og ansvarsområder

Vi tilbyder dig en spændende læretid med fleksibilitet i forhold til udvikling og opgaver, som du selv har muligheden for at sætte dit præg på. Du vil kunne se frem til en grundig oplæring i vores projekter og processer og daglig sparring omkring dette. Du vil indgå i et dynamisk team af 1. og 2. level-supportere, som betjener ca. 3.000 brugere dagligt på applikationer som f.eks. MS Office-programmer, Citrix og IPT på Cisco-platform - hovedsagligt via telefon og servicedesk-system. Du vil desuden komme til at lære, hvordan man opsætter en ny pc til en bruger og at hjælpe med løsning af tekniske udfordringer. Vi arbejder i en virtuel servicedesk, som for tiden dækker Danmark, Norge, Sverige, Polen og Holland.

Kvalifikationer

Du skal have bestået grundforløbet til IT-supporter.

For at få succes som IT-supportelev hos Solar skal du være struktureret, selvstændig og sætte en ære i at løse opgaver korrekt og effektivt. Du motiveres ved mange forskellige opgaver inden for IT og vil gerne lære samt udvikle dig hos os. Du er serviceminded og kan lide at have mange relationer til andre afdelinger. Samtidig har du god erfaring med Office-pakken og kan tale engelsk.

Arbejdssted

Du vil få arbejdsplads hos Solar A/S, Industrivej Vest 43, 6600 Vejen.

Er du blevet nysgerrig?

Har du spørgsmål til stillingen så kontakt teamleder Susanne Jespersen på 40 34 28 61 eller suj@solar.dk.

Ansøgningsfristen er den 20. november 2019. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Hvem er vi?

Klik her for at møde vores medarbejdere.


Solar er en stærk europæisk sourcing- og servicevirksomhed inden for el, vvs, industri og klima/energi. Solar står for effektivisering og tilbyder digitale løsninger, som gør vores kunder til vindere. Vi føler, at vi bør drive den grønne omstilling, og vi leverer branchens bedste løsninger, der sikrer bæredygtig brug af ressourcer. Hos Solar får du derfor 3.000 kolleger i ryggen, som er ambitiøse og ser dit potentiale. Hvis du er klar til at løfte både vores og vores kunders forretning, så er vi klar til at stå sammen med dig.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Vejen

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.