Find job

Erfaren og procesorienteret Asset og Configuration Manager til it-service management

Har du erfaring med asset og configuration management? Har du blik for detaljer, men samtidig formår at se detaljerne i en større sammenhæng? Har du ambitioner om og lyst til at være med til at skabe de bedste service management rammer for Danmarks skatteforvaltning? Så har vi jobbet, der bringer din service management faglighed til nye højder.

Vi har fokus på service management-området og søger derfor en asset og configuration manager til at varetage drift og videreudvikling af asset og configuration management i kontoret for Service Management og Styring. 

Datadreven tilgang med fokus på brugerne

I Service Management og Styring fokuserer vi på, at skabe de bedst mulige styringsrammer for, at vi kan levere værdi til vores interessenter og understøtte en kompleks organisation med en bred systemportefølje. Vi gør en dyd ud af at skabe transparenthed via en datadreven tilgang og involverende kommunikation. Vi sammensætter selv vores metodeapparat ud fra inspirationskilder såsom fx ITIL og Scrum. 

Implementering af configuration management

Du bliver en del af et kontor, som har ansvaret for Skatteforvaltningens service management-processer og værktøjer – og dermed en vigtig del i at sikre sikker og stabil drift af it-systemerne. En af dine første opgaver bliver at drive implementeringen af en ny configuration management-proces med udgangspunkt i BMC Helix Discovery samtidig med, at du bliver involveret i styringen af asset management.

Af væsentlige opgaver kan nævnes: 

  • styring af brugerassets herunder scanning, rapportering og kontrol
  • varetage implementeringen af configuration management-processen for internt driftede systemer
  • styre, forankre og optimere asset og configuration management i organisationen
  • involvering i styringen af øvrige service management-processer 
  • deltage i andre større service management-initiativer.
     

Du trives i spændingsfeltet mellem proces og værktøj

Du brænder for service management og har ambitioner om at udvikle dig yderligere. Du har en god teknisk forståelse og har erfaring med service management-systemer og processer fra en større organisation samtidig med, at du formår at bringe dine kompetencer i spil til at skabe synlige resultater. Du er eminent til at samarbejde med mange forskellige interessenter og har en proaktiv og selvdreven tilgang til dine opgaver. Kendskab til ITIL og BMC Helix ITSM er en fordel.

Godt sammenhold og grundig onboarding

Du kan se frem til at arbejde i et dynamisk kontor og i et team, hvor du i høj grad har mulighed for at præge dine opgaver og vores processer inden for service management. Vi har et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone samtidig med, at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os. Du vil modtage grundig introduktion via et struktureret onboarding forløb, der sikrer dig alt den nødvendig viden for at komme godt i gang.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg jobbet her” senest den 10. november 2019. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Jasper Uldal på telefon 72 37 95 52.  Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Sluseholmen 8B, 2450 København SV. På sigt vil arbejdsstedet skifte til Osvald Helmuthsvej 4, 2000 Frederiksberg. 

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen 

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’ 

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har. 

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor. 

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 


Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund  

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os. 

Med et job hos os får du derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har fokus på god ledelse på alle niveauer bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. 

Skatteforvaltningen består af syv styrelser med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet. Samlet har Skatteforvaltningen ca. 8.000 ansatte i hele Danmark. På www.skatteforvaltningen.dk kan du læse mere om de enkelte styrelsers kerneopgaver, og på www.fra1til7.dk kan du læse mere om planerne for organiseringen af Skatteforvaltningen frem mod 2021.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.