Find job

Skarp RPA Developer

Har du lyst at være med til at booste vores RPA-afdeling til nye højder? Vi er bagmændene bag tusindvis af automatiserede timer, har store ambitioner og sætter høje mål for vores fagområde.

”Azets sætter fokus på din udvikling, og giver dig de bedste muligheder for at nå dine drømme og få en spændende karriere. Vi arbejder med dygtige kolleger på tværs af kontorer og landegrænser, der alle brænder for at gøre en forskel og skabe succes,” fortæller RPA Consultant Andreas L. Larsen (én af dine kommende kolleger).

Verdens fedeste job!

Vi er klar til at udvide teamet med endnu en dygtig og dedikeret kollega med udvikler-baggrund.

Du bliver en del af et fleksibelt tværfunktionelt team, hvor forretningsværdi og kundefokus har højeste prioritet. Du vil bruge ca. 25-30 % af din tid sammen med interessenter for at sikre, at vi sammen bygger de bedste produkter, så de passer til vores kunders behov.

”Sammen går vi forrest i vores rejse, der skal automatisere mange af vores administrative og manuelle processer, så vi kan koncentrere os om det, vi er bedst til: rådgivning af højeste kvalitet og tilfredse kunder. Der er masser af muligheder for, at vi kan gøre tingene nemmere og smartere,” fortæller Senior RPA Consultant Søren Jensen (én af dine kommende kolleger).

Du vil på lige fod med det øvrige team indgå i forskellige projekter, men dine primære ansvar omfatter.

  • API-integration mellem forskellige løsninger og vores centrale systemer
  • Udvikling af robotter i vores UiPath-miljø
  • Omsætte forretningsønsker til gode løsninger
  • Dokumentation af dine løsninger.
     

Din profil

Du brænder for at udvikle dig og har lyst til at prøve kræfter med nye udfordringer i innovative og udviklingsprægede omgivelser.

Der kan være forskellige indgangsvinkler til stillingen, men vi ser gerne, at du har teoretisk eller praktisk erfaring inden for følgende:  

  • Brug og udvikling af API’er
  • Programmering i VBA, Python, .NET eller lignende 
  • RPA-udvikling – gerne i UiPath, som er vores foretrukne system, men det er ikke et krav
  • Du er løsningsorienteret, optimerer og effektiviserer, når du ser muligheder for det
  • Du har gode samarbejdsevner og er god til at skabe relationer
  • Du har gode sproglige kompetencer i engelsk.
     

Azets = et skridt foran

Azets er Nordens førende leverandør af teknologi og services inden for regnskab, løn og HR. Nearshoring, robotteknologi og kompetent rådgivning er en del af vores hverdag – en hverdag, hvor vi hele tiden stræber efter at være et skridt foran. Vi har fokus på automatisering og optimering – derfor har vi allerede i en længere periode arbejdet med software-robotter. En del processer indgår allerede effektivt i vores produktion – og nye processer kommer til hver måned.

Success for our people - Success for our clients - Success for our business

Vi stræber efter at  levere moderne og fremtidssikrede løsninger, som vores kunder vil få gavn af. Vi værdsætter tæt samarbejde teams og kolleger imellem, og arbejder med et fleksibelt mindset, som skaber de bedste løsninger.

RPA-teamet sparrer, samarbejder og koordinerer løbende med de øvrige RPA-udviklere og stakeholders på tværs af hele Azets-koncernen. Vi arbejder i højeste gear med fokus på resultater og kvalitet. Humor, en uformel omgangstone og et godt samarbejde binder det hele sammen.

Bliv en del af noget unikt

Vil du være en del af Azets’ spændende udvikling inden for RPA, og være med til at skabe mærkbare resultater, så upload dit CV og ansøgning nedenfor via 'søg jobbet her'. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR på 70 27 31 30.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Herlev

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.