Find job

IT-konsulent med hjerte

Find arbejdsglæden i hverdagen

Vi tilbyder en spændende stilling i en ung og uformel it-virksomhed, hvor vi dagligt udfordrer status quo. Du får inspirerende og fagligt kompetente kolleger der brænder for deres arbejde - og mulighed for at skabe stor værdi for de kunder du hjælper. Du får i høj grad et selvstændigt job med indflydelse på udviklingen af virksomheden, kunderne og din tilrettelæggelse af din hverdag.

Vi arbejder hver dag på at yde Danmarks bedste it-support. Vi tror på at en god arbejdsplads er fundamentet for glade medarbejdere, kunder og en sund forretning. Derfor er arbejdsglæde et strategisk fokuspunkt. Vi mener at en støttende og ærlig kultur er afgørende for en velfungerende arbejdsplads, hvor alle går det ekstra skridt for hinanden og kunderne.

Vi går op i at have det godt og sjovt, så derfor har vi massagestol, powernap-rum, hjemmearbejdsordning og tilbyder selvfølgelige mad- og frugtordning, sundhedssikring, teambuilding og julefrokost udover de løbende sociale initiativer vi arrangerer i fællesskab.

Bliver du begejstret af IT og at tage ansvar?

Vi tilbyder en alsidig stilling hvor du kommer til at arbejde med support og drift af Microsoft-servere, Azure, Office 365, netværk samt løbende projekter hos vores faste kunder. Siden etableringen i 2007 har vi oplevet kontinuerlig vækst gennem vores it-fastprisaftaler. I takt med udvidelsen af vores kundekreds søger vi en ny ildsjæl, der brænder for at gøre en forskel og ønsker at gå forrest og skabe sunde relationer.  

Stillingen

Som vores nye konsulent får du det daglige ansvar for at sikre en høj driftsikkerhed og yde service i kontakten med dine udvalgte kunder. Overordnet bliver din opgave at yde support og sikre en stabil, effektiv og veldokumenteret drift af systemerne.

Du bliver dine kunders livline i hverdagen og opretholder en sund relation og glade brugere. Når du ikke arbejder med teknik, står du typisk for planlægning og eksekvering af nye opgaver og projekter, afholdelse af statusmøder eller forbedringer af arbejdsgange hos vores kunder. I stillingen refererer du direkte til vores teknikansvarlige, Jesper Jønsson.

Dine primære opgaver

  • Faste besøgsdage hos udvalgte kunder
  • Løbende it-infrastruktur drift
  • Slutbrugersupport både remote og onsite
  • Rådgivning og kundeprojekter
  • Kontakt til kundens øvrige leverandører
     

Din baggrund

Du kender og føler dig tryg i rollen som ekstern it-konsulent fra en lignende stilling og har 5+ års erfaring med netværks- og serverdrift. Du har en relevant baggrund og evt. Microsoft-certificeringer. Din interesse for it gør det naturligt at du fordyber dig i tekniske løsninger og nye produkter, som du i dagligdagen kan omsætte til praktiske løsninger og konkrete budskaber. 

Dine faglige kompetencer

  • Microsoft Windows Server (2008, 2012 og 2016)
  • Microsoft online service (Office/Microsoft 365, OneDrive, SharePoint Online)
  • Virtualiseringsløsninger (VMware og Hyper-V)
  • Netværksløsninger (firewall, VPN, VLAN, routing etc.)
  • Microsoft Windows (7 til 10)
  • Microsoft Office (2010, 2013 og 2016)
     

Personlige kompetencer

Du bliver en del af en fagligt stærk organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere udvikler sig personligt og fagligt. Derfor kan du forvente, at din kompetenceudvikling vil være et vigtigt element i dine 1:1 samtaler.

For os er dine sociale færdigheder lige så vigtige som dine faglige kompetencer. Vi forventer derfor at du er:

  • Imødekommende og en stærk kommunikator (dansk og engelsk)
  • Forandringsskabende og har lyst til skabe værdi for andre
  • Ansvarsfuld og detaljeorienteret
     

Lønpakke

Vi tilbyder løn og pension efter kvalifikationer og engagement.

Det bør du vide

Du bor i enten København, Midt- eller Nordsjælland og det forventes at du har egen bil, da du vil skulle arbejde fra vores kunder omkring Storkøbenhavn, når du ikke er på kontoret i Roskilde. Hvis du kommer fra Storkøbenhavn, så slipper du for kø i begge retninger.  

Sådan kommer du i betragtning

Søg stillingen via "Søg jobbet her" og beskriv kort din motivation for at arbejde hos Supporters. Du er velkommen til at ringe til vores salgsansvarlige, Jan Grested for at få en snak om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Lær os bedre at kende her.


Supporters A/S er i en spændende udvikling og mener at værdiskabelse sker gennem forståelse for mennesker, forretning og teknologi. Virksomheden har en vision om at yde Danmarks bedste it-support og tilbyder en klar et-produkt-strategi og er i dag blevet i markedet som en kvalitetsbevidst og serviceminded samarbejdspartner.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.