Find job

Erfarne IT-supportere til Kolding og Ballerup

Er du en erfaren IT-supporter, der kan levere førsteklasses IT-support? Og mestrer du at have fingrene nede i teknikken, og samtidig kunne kommunikere i øjenhøjde efter kundens behov? Så er du måske Itadels nye IT-supporter.

Din rolle

Vi leder efter to erfarne IT-supportere til on site-support hos en af vores store erhvervskunder. Vi har to ledige stillinger – en til vores kontor i Ballerup og en ledig stilling i Kolding, hvor du vil komme til at sidde på kundens lokation.

Som IT-supporter kommer du til at arbejde med en bred vifte af opgaver indenfor IT-supportfunktionen hos vores kunde, såsom:

  • On site-support
  • Remote-support
  • Håndtering af hardware og software
  • Brugeradministration
  • 1. level print og netværkssupport
  • Anvendelse af vores ITSM-systemer og dokumentation
     

Kvalifikationer

Vi forventer, at du har solid erfaring med at levere support til kunder, der er på forskelligt niveau, når det kommer til IT. Det er centralt, at du forstår du at kommunikere efter deres behov.

Du er uddannet IT-supporter eller har en anden relevant uddannelse inden for teknik. Desuden forventer vi, at du har kendskab til Microsoft-produkter og services både på klient-, server- og Azure-/Office365-platformen. Du forstår dig på at administrere og konfigurere en bred vifte af IT-produkter inden for blandt andet e-mail, kalender, hjemmeside, serverhosting, print, backup, fildrev samt mere avancerede løsninger. Sidst men ikke mindst formår du at kommunikere på et højt niveau på såvel engelsk som dansk.

Om dig

Jobbet som IT-Supporter kræver, at du agerer troværdigt, og kan kommunikere i øjenhøjde med den bruger du står overfor. Derudover er du:

  • En selvstarter, der arbejder energisk og dynamisk
  • Klar til at hjælpe den kunde du sidder overfor uanset om det er fysisk, via telefon eller via mail
  • En problemløser der tager ansvar for at opgaven bliver løst
  • God til at samarbejde med både kunder og kolleger på tværs af organisationen
  • Frisk på udfordringer i en travl hverdag, hvor der sker mange forandringer
     

Desuden kan du forvente, at du udvikler dine personlige professionelle færdigheder, da du bliver en del af en ambitiøs og international virksomhed. Vi sørger for, at du får en grundig oplæring og god sparring med dine kolleger.

Du bliver ansat på vores gældende overenskomst med favorable ansættelsesforhold. Arbejdstiden vil være indenfor normal arbejdstid, kl. 08.00-16.00, med let varierende mødetider.

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael N. S. Madsen på 40 14 28 72 eller mnsm@itadel.dk

Tryk på ”Søg jobbet her” og send CV, ansøgning og andre relevante dokumenter. Ansøgningsfristen er fredag den 15. november 2019, men vi indkalder løbende til samtaler, indtil vi har fundet de rette kandidater. Angiv i din ansøgning, om du søger til Kolding eller Ballerup.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om Itadel - en af Danmarks absolut førende it-outsourcing virksomheder

I Itadel tager vi ansvaret for driften af de kritiske it-platforme, som er afgørende hos nogle af de største virksomheder i Danmark. Det betyder, at vi bygger og sikrer de vigtige systemer, som danske virksomheder bruger til at drive deres forretning. Og det er uanset om det er fysiske servere, cloud-løsninger eller en kombination. Itadels værdier er åbenhed, ambition og troværdighed - du vil erfare, at vores serviceniveau og relation til kunderne (interne og eksterne) altid er øverst på dagsordenen, samt at vi altid stiler mod at optimere vores forretningsgange og kompetenceniveau.

I Itadel overkomplicerer vi ikke processer eller løsninger. Vores medarbejdere giver kunden ’fri’ til at koncentrere sig om sin kerneforretning. Vi vil tage det komplekse ud af it og gøre det simpelt for vores kunder at få den rette og sikre it-driftsmodel. Itadel er en virksomhed i vækst, og derfor er vi altid på udkig efter entusiastiske og dygtige medarbejdere, der har viljen og lysten til at gøre en forskel for vores kunder. Vi lytter til dine gode ideer, og vi støtter dig i at føre dem ud i livet.

Vi er over 300 medarbejdere, og vores omsætning nærmer sig en halv milliard. De fleste af os sidder på hovedkontoret i Aarhus, men vi har også et kontor i København.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Kolding og Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.