Find job

ERP Manager til RGS Nordic (Amager)

Twins Recruitment søger en ERP Manager til fastansættelse hos RGS Nordic i København.   

For at styrke og videreudvikle RGS Nordics ERP-platform søger man en Manager med ansvar for at sikre et stabilt og sikkert high-performance ERP-system til understøttelse af forretningen.

Om stillingen

Du vil få en vigtig og ansvarsfuld rolle hos RGS Nordic. Du vil være virksomhedens ERP-omdrejningspunkt og drive ERP relaterede projekter i tæt dialog med forretningen og underleverandører.

Du vil få mulighed for at styrke RGS Nordics forretningsplatform yderligere og arbejde på tværs af virksomhedens interessenter på alle niveauer.

Du vil have din daglige gang på virksomhedens hoveddomicil i København på Amager, hvor du vil have daglig tæt dialog med IT-chefen og de øvrige kolleger i Danmark og Norden.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Ansvar for Navision platform – drift, support, udvikling
  • Drive, udvikle og vedligeholde IT-applikationer
  • IT-projektledelse
  • Håndtering af tredjepartsleverandører
  • Best practise indenfor drift og optimal anvendelse af RGS Nordics platforme
  • At forme RGS Nordics fremtidige IT-løsninger og infrastruktur
  • Intern support på platforme
  • Leverandørstyring og opfølgning.
     

Om dig

Du trives i en organisation, hvor arbejdet og opgaverne kan være meget dynamiske. Du skal kunne trives med at arbejde selvstændigt – men også kunne sparre og optræde som systemejer for dine kolleger og andre i organisationen. Herudover forventes du at:

  • Have en høj grad af teknisk forståelse
  • Være god til at omsætte forretningsbehov til IT-løsning
  • Have erfaring med at lede eller indgå som en del af styregrupper på store IT-projekter
  • Have erfaring med leverandørstyring, herunder kontrakter og indkøb.
  • Kendskab til NAV løsninger
  • Forstå at prioritere og samarbejde opad og nedad
  • At være selvledende og vedholdende.
     

Hvad RGS Nordic tilbyder

  • Spændende tekniske udfordringer i en sund og solid virksomhed, der er førende inden for dets område
  • Gode kolleger i en virksomhed, der prioriterer et sundt socialt miljø
  • Fleksibilitet og stor grad af frihed under ansvar
  • Stor uafhængighed og stor indvirkning
  • Attraktiv løn, pensionsplan samt sundhedssikring
  • Privat internet.
     

Ansøgning

Ønsker du at høre mere om stillingen, så ring gerne til Senior Rekrutteringsspecialist hos Twins Consulting Jakob Kelstrup på tlf. 2225 5011 eller mail dit CV til jk@twins.net. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt. Vi indkalder løbende til samtale.

Om RGS Nordic

RGS Nordic er specialister i behandling af forurenet jord, industrispildevand og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Man driver mere end 35 modtage- og behandlingsanlæg i Danmark, Sverige og Norge – heriblandt anlægget i Stigsnæs, der er Nordens største kommercielle biologiske anlæg til rensning af industrispildevand.

RGS Nordic modtager mere end 2,5 mio. tons jord og affald på deres anlæg hvert år, og man behandler en tredjedel af alt affald fra bygge- og anlægsprojekter i Danmark. På Stigsnæs renser man mere end ca. 300.000 tons industrispildevand årligt. Man beskæftiger ca. 230 medarbejdere på Nordisk plan, hvoraf der sidder ca. 40 medarbejdere på hovedsædet på Amager.

RGS Nordics vision at give børn en verden, hvor jordens ressourcer renses og genbruges.

RGS Nordics mission er at gøre det let for kunder at gøre cirkulær økonomi til en god forretning.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.