Find job

Business analyst til investeringssystemer

Vil du være med til at bestemme indhold og retning i pengeinstitutternes investeringssystemer? Har du blik for udviklingen på det finansielle marked, og kan du omsætte forretningsbehov og krav til letforståelige beskrivelser, som software developers kan arbejde med? BEC søger en business analyst til et team, der bruger al deres tid på at udvikle innovative investeringssystemer.

Du skal være med til at tilføre den forretningsforståelse, der gør en forskel

Du bliver en del af Investment & Static Data. Teamet er ansvarlig for at udvikle IT-baserede investeringssystemer til pengeinstitutterne. Du skal udstyre teamet med større forståelse for pengeinstitutternes forretning, behov og krav. Målet er, at teamet kan ramme endnu mere plet med løsningerne og de ændringer, som de medfører på kort og lang sigt hos både hos pengeinstitutterne og deres kunder. Du kan se frem til en varieret hverdag med stort kontaktnet og udstrakt samarbejde samt støtte og sparring fra både dit team og andre kolleger i BEC. Vi arbejder efter agile metoder og lægger stor vægt på at løse opgaver som hold og dele viden og erfaringer.

Du skal bl.a. arbejde med at:

  • Tage ansvar for at bearbejde krav fra medlemsbanker til enkle og operationelle beskrivelser, der kan omsættes til IT-udvikling i teamet
  • Foretage løbende analyser af sammenhænge og fejl i data og systemer
  • Facilitere workshops med medlemsbanker
     

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er én, der kan samarbejde med alle, og ikke er bange for selv at smøge ærmerne op og undersøge ting til bunds eller se problemstillinger fra nye sider. Du evner at kombinere dit udprægede gå-på-mod med kreativitet, humor og analytiske evner og herigennem skabe gode resultater, der gavner pengeinstitutterne og BEC.

Vi forventer, at du har:

  • En relevant videregående økonomisk uddannelse eller en bankuddannelse fx suppleret med HD
  • Erfaring fra den finansielle sektor - allerhelst har du direkte erfaring med investering fra en bank
  • Forretningskendskab til Capital Markets
  • Stærke analytiske evner og er god til at formidle dit resultat klart og præcist på dansk og engelsk
  • Lyst til at arbejde med agile metoder - og kender måske til metoderne i forvejen
     

En særlig arbejdsplads

Dit nye team består af 9 kollegaer som er henholdsvis software developers med stor forretningsmæssig forståelse eller business consultants med stor system-teknisk forståelse. Der er tale om et velfungerende team med både dybe og brede kompetencer, som giver dig mulighed for at lære og bidrage med meget. Vi har et godt arbejdsklima, hvor vi har fokus på faglighed og kundernes behov. Omgangstonen er uformel, og du får professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter for alle.

Søg jobbet

Har jobbet fanget din interesse, og kan du se dig selv som BEC'er, så glæder vi os til at få din ansøgning og CV. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeppe Raaberg på tlf.: 61 56 70 11. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 24. november 2019.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.