Senior SAP Integration Developer

Brænder du for SAP- integrationsløsninger? Vil du være med på holdet hos én af de spillere, der kan tiltrække og gennemføre de helt store projekter? Så er det måske dig, vi søger til KMDs ERP Division.

KMD’s SAP Division har fået vokseværk og er blevet en ERP Division. Selvom vi har øget bredden, har vi stadig stor styrke og dybde på SAP-området med omkring 400 SAP-specialister. Vi sætter til stadighed et markant aftryk på hele SAP-økosystemet gennem publikationer, SAP-mentorer, indlæg på konferencer samt som arrangør og talrigt repræsenteret indlægsholder på SAP Inside Track flere steder i Europa. Vi har brug for flere skarpe hoveder for at fastholde og udbygge vores position – blandt andet SAP PI/PO-specialister.

Vi oplever stadigt stigende efterspørgsel på gode integrationsfolk. Behovet har vi både som en integreret del af vores produktudvikling, når vores produkter bringes i anvendelse i vores kunders systemlandskab, internt som en del af vores store transition til SAP’s cloud baserede produkt suite, og endelig efterspørges konsulenter i stigende grad fra vores kunder.

Om jobbet

Vores ERP Division er en global udviklingsenhed med omkring 400 SAP-specialister fordelt på fire danske lokationer, vores afdeling i Warszawa og vores indiske samarbejdspartner. Vores opgaveportefølje er bred og dækker både udvikling af egne produkter, projektleverancer, applikation management og konsulentrollen. Samtidigt har vi kompetencerne til at dække hele SAP-landskabet som full service provider.

Vi har stået for en række af de største og mest komplekse SAP-projekter i Danmark gennem de seneste år. Der er med andre ord ikke den SAP-opgave, vi ikke kan levere. Vores position giver os mulighed for at samarbejde direkte med SAP på mange områder. Vi er first movers på SAP’s nye teknologier og hjælper vores kunder til problemfrit at kunne være det samme. Vores opgaver er mange, og derfor er mulighederne for en individuel opgaveportefølje, som afspejler kompetencer, temperament og karriereplan, også rigtigt gode.

Du vil indgå i vores integrationsteam med cirka 10 kolleger. Arbejdsopgaverne veksler, som i resten af ERP Divisionen, hvor du på den ene opgave indgår i et stort tværfagligt projektteam, mens du på den anden opgave står på egne ben i direkte dialog med kunden. Den ene dag udvikler du på din egen opgave, mens du den næste dag tager fagligt lederskab og agerer sparringspartner for dine kolleger i Polen og Indien.

Om dig

Til rollen forventes minimum 3-5 års erfaring med:

  • SAP PI/PO
  • Analyse, implementering, drift, test og dokumentation af integrationsløsninger
  • Deltagelse i alle faser af integrationsprojekter
     

Herudover vil det være et stort plus med erfaring og faglig styrke inden for:

  • ABAP-udvikling
  • Java-udvikling
  • SAP Cloud Platform Integration
     

Og endelig er erfaring med følgende yderligere et plus:

  • Projekterfaring med hybrid cloud integration
  • SAP Gateway
  • API-platforme og teknologier
     

Som person er du nysgerrig og opsøgende omkring de nye teknologier og arkitekturer - og holder løbende din viden ved lige. Du bruger din viden til at skabe kreative løsninger for enten konkrete eller potentielle kunder. Du er god til at sætte dig i kundens sted og har god forretningsforståelse. Du føler stolthed ved dit arbejde og stiller høje krav til dig selv. Du er en teamplayer, der samtidig formår at løfte dit personlige ansvarsområde. Du er struktureret og analytisk i din tilgang til opgaverne – og dit fokus er ofte på standardisering, automatisering samt effektivisering.

KMD som arbejdsplads

KMD er en førende leverandør af forretningskritisk software, løsninger og it-tjenester primært til Danmarks offentlige sektor, men med et voksende fodaftryk i den private sektor både i hjemlandet og i Sverige og Norge.
I KMD mener vi, at god kommunikation er nøglen.

Vi ved, at det vi gør, gør en forskel i samfundet, og vi holder vores kunder i fokus, da vi stræber efter at levere meningsfuldt og effektivt arbejde.

Siden 2018 har KMD været ejet af den japanske NEC Corporation. KMD A/S har en årlig omsætning på ca. 5 mia. kr. og over 3.000 ansatte i Danmark, Sverige, Norge og Polen. Blandt KMDs datterselskaber er BanqSoft, Edlund og Charlie Tango.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Principal Solution Architect Morten Wittrock på +4541740068 eller Head of Department Helle Damborg Frederiksen på +4525247746. 

Vi afholder samtaler og ansætter løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

Gem job

KMD A/S
Publiceret: 11. november 2019

Arbejdssted

Location Ballerup