IT-systemkonsulent søges til stærkt team

Vi søger flere medarbejdere til vores dygtige konsulentteam i Esbjerg.

Vi har rigtig travlt og for at styrke vores konsulentteam søger vi en konsulent til at løse opgaver af varierende størrelse, hos vores eksisterende, og nye kunder. Størstedelen af vores kunders løsninger er baseret på Microsofts produktportofolio og du vil komme til at arbejde med opgaver og projekter, hvor du har en høj grad af frihed til at planlægge selvstændigt, sammen med kunderne.

Din profil

Du er smilende, udadvendt og forstår at etablere langvarige relationer til dine kunder. Du har en solid erfaring fra branchen, er fagligt dygtig og indstillet på at udvikle dine kompetencer. Som person er du resultatorienteret, energisk, struktureret og arbejder målrettet og selvstændigt med en god evne til at afslutte opgaverne.

Du trives med at arbejde i en travl og dynamisk virksomhed, hvor du selvstændigt kan rådgive dine kunder og holde hovedet koldt i pressede situationer, hvor kunden forventer en snarlig løsning, på netop deres udfordring. Samtidig er du forretningsorienteret og sætter en ære i at have tilfredse kunder.

Det er et krav, at du har kørekort til almindelig personbil. Desuden er det et krav, at du taler og skriver dansk.

Vi tilbyder

Et spændende og varieret job og garanterer at du bliver en del af et dedikeret team med fagligt dygtige mennesker hvor nye initiativer bydes velkommen. Vi har et godt arbejdsklima og en holdning til, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi er en organisation i vækst med en sund økonomi.

Du vil opleve en afvekslende hverdag præget af faglige udfordringer, god kollegial sparring og gode muligheder for udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med frokostordning, sundhedssikring, pensionsordning, videreuddannelse og certificering.

  • Afhængigt af dine kompetencer og ønsker vil du få mulighed for at arbejde med vores kompetenceområder, herunder:
  • Konfiguration og administration af Microsofts server- og klientprodukter
  • Microsoft 365
  • Datacenteradministration via VMware og virtuelle teknologier
  • Generel fejlfinding på server, klienter, printer og netværk
  • Diverse mail og databasesystemer
  • Antivirus og firewalls.
     

Hvem er vi?

IT Forum Esbjerg er en virksomhed i solid jysk vækst. Vi leverer IT-løsninger til erhvervslivet og fungerer som en outsourcet IT-afdeling for mange af vores kunder.

Vi leverer typisk alle IT-relaterede ydelser, som kunderne efterspørger, og fungerer som rådgiver når kunden har brug for 3. parts løsninger. Vi har i godt 15 år leveret IT-infrastrukturløsninger til det professionelle danske marked. Vi er 18 medarbejdere i Esbjerg, hvor vi driver eget datacenter, der er Danish Cloud Community certificeret med co-lokation i Aarhus.

Din ansøgning

Har du spørgsmål vedr. jobbet, er du velkommen til at kontakte konsulentchef Jakob Vind Kristjansen på tlf. 69 14 88 16. Send din ansøgning til job@itfe.dk og vedlæg dit cv med billede.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist

Vi afholder løbende samtaler, indtil den rette kandidat er fundet, og vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse

Snarest

Gem job

IT Forum Esbjerg ApS
Publiceret: 22. november 2019

Arbejdssted

Location Esbjerg