Vejdirektoratet søger senior projektleder til højt profileret asset management projekt

Vejdirektoratet søger senior projektleder til højt profileret asset management projekt

Har du mod og evner til at stå i spidsen for et stort transformationsprojekt vedr. fremtidens asset management for statens veje?

Vejdirektoratet har fortsat stigende fokus på at udnytte nye digitale muligheder og har opstillet et målbillede for forretningsmæssige ambitioner inden for digitalisering. Ét af vores fokusområder er digital understøttelse af asset management for statens vejnet.

Vi søger derfor en ny kollega med erfaring i ledelse af digitaliseringsprojekterer, der som den første opgave skal sikre, at vores flerårige asset management projekt kommer flot i mål.

Dine opgaver

Netop nu er asset management projektet i gang med prækvalificering af mulige fremtidige samarbejdspartnere, og som vores kommende senior projektleder skal du sikre videre planlægning og gennemførelse af projektet i tæt samarbejde med vores interne og eksterne samarbejdspartnere – herunder sikre en succesfuld implementering.

Du kan se frem til at få ansvaret for at:

  • lede tværorganisatoriske projektteam og gennemføre projektet inden for aftalte tid, kvalitet og budget i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner
  • medvirke til at sikre organisatorisk forankring af projektets leverancer og gevinster
  • fremdriftsrapportering til styregruppe
  • håndtere interessenter, styregrupper, styre risici og håndtere ændringer
  • varetage rapportering og møder i regi af statens it-projektråd.
     

Din profil

Du er en erfaren projektleder med en velfunderet værktøjskasse. Du har en relevant videregående uddannelse suppleret med en projektlederuddannelse og evt. certificering som eksempelvis PMP, PMI-APC, IPMA, PRINCE2. Du har erfaring med agile metoder og har anvendt disse i praksis. Det anses for en fordel, hvis du har erfaringer med Statens IT projektmodel og risikovurdering i Statens IT-råd samt gennemførelse af EU/offentlige udbud og leverandørstyring.

Desuden ser vi gerne, at du:

  • er selvstændig, målrettet og kan motivere og lede andre gennem dit engagement og personlige gennemslagskraft
  • kan arbejde struktureret og strategisk med styring og ledelse af projekterne i en organisation med forskelligartede interessenter og en politisk dagsorden.
     

Om os

Vi sætter pris på et uformelt miljø, hvor vi giver hinanden mulighed for at tilrettelægge en arbejdsdag, der kan være travl, men stadig giver tid og plads til familie. Du vil blive en del af afdelingen ”Strategi og forretningsudvikling”, som udover gennemførelse af digitaliseringsprojekter bl.a. har ansvaret for porteføljestyring af digitaliserings- og it-projekter, informationssikkerhed, it-governance, it- og digitaliseringsstrategi samt rådgivning af virksomheden ift. it- og digitaliseringsmuligheder. Digitalisering- og It-området består af 55 medarbejdere fordelt på 3 afdelinger på vores kontorer i Fløng, Skanderborg og København. 

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Dit ansættelsesområde vil være Transport, og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen Strategi og forretningsudvikling, hvor du ansættes i på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng).

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lone Reinert Sofrin på telefon 7244 3336 eller 2571 3308.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest søndag den 8. december 2019. Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

I Vejdirektoratet er vi med til at skabe fremtidens infrastruktur i Danmark. Vi er et stort hold af fagligt engagerede medarbejdere, der arbejder innovativt sammen med hele vejsektoren for at skabe de bedste løsninger, der kan få mennesker og varer nemt og sikkert frem.

Vi tager hånd om dagligdagens trafikale udfordringer, planlægger og styrer nogle af landets største og mest komplekse anlægsprojekter, mens vi har et vågent blik på morgendagens udvikling med fx selvkørende biler.

Gem job

Vejdirektoratet
Publiceret: 15. november 2019

Arbejdssted

Location Fløng