Scrum Master/Teknisk Projektleder

- du får indflydelse på gennemførelsen af spændende internationale projekter


Til vores kunde Cryptomathic søger vi en dedikeret Scrum Master/Teknisk Projektleder, der vil få ansvaret for et team af udviklere samt agere som Scrum Master for teamet i det daglige.

Cryptomathic har succes med at udvikle og implementere deres sikkerhedsløsninger til især banker og finansielle virksomheder over hele verden. Deres produkter indgår i mange forskellige sikkerhedsløsninger hos kunderne inden for områder som sikker autentificering og digitale signaturer (f.eks. netbank og juridiske dokumenter) samt nøglehåndtering (f.eks. i forbindelse med udstedelse og brug af betalingskort).

Du får et udfordrende job, hvor du som projektleder skal facilitere hele den agile proces for et team bestående af 4-8 softwareudviklere. Der er 5-6 teams på kontoret i Aarhus, som arbejder agilt efter Scrum og Kanban. Projekterne er normalt relativt korte (6-9 måneder). 

Du får ansvaret for at dit team fungerer optimalt, således at opgaverne bliver løst planmæssigt. Du bliver den, projektdeltagerne går til i det daglige, og har fokus på at den enkelte trives og udvikles.

Dit team har stor indflydelse på projekterne, idet de er med i hele projektforløbet fra opbygning af backlog og valg af arkitektur og design til udviklings- og testfasen. Det bliver din opgave at koordinere alt arbejde, både internt i projektet og i forhold til ledelsen.

Du vil som projektleder være i kontakt med  Cryptomathics udenlandske salgskontorer, og i nogle projekter vil der også være direkte kundekontakt.

Faglige kvalifikationer 

Vi forventer, at du har en længevarende uddannelse som f.eks. datalog eller civilingeniør og har arbejdet med C++, C# eller Java-udvikling.

Du har tidligere arbejdet som udvikler og sidder i dag i et job som Scrum Master, Teknisk Projektleder eller Teamlead.

Engelsk og dansk taler og skriver du flydende.

Personlige egenskaber

Du er ansvarsfuld og initiativrig og god til at samarbejde med såvel kollegaer som kunder. Du trives med struktureret procesarbejde i et agilt miljø, hvor der er stort fokus på kunden og kvalitet. Du er omhyggelig, følger op og får afleveret til tiden og formår at skabe forståelse for vigtigheden af dette i teamet. Du har lyst til at agere som lead og evner at motivere og skabe trivsel i teamet, idet det falder dig naturligt både at lytte til og tale med folk.

Du tilbydes

En alsidig stilling hvor du virkelig kan få indflydelse på gennemførelse af spændende internationale projekter. Endvidere et godt fagligt udviklingsmiljø med meget kompetente kolleger, hvor der er mulighed for at arbejde på forskellige projekter over tid. Her er åbenhed overfor individuel videreuddannelse.

De tilbyder pensionsordning og sundhedsforsikring, fri parkering i Aarhus midtby og mange sociale arrangementer via deres personaleforening.

Om Cryptomathic

Cryptomathic er beliggende i Aarhus C. De er ca. 50 medarbejdere i Aarhus, hvoraf 40 er softwareudviklere, og ca. 70 medarbejdere i alt inklusive deres salgskontorer i UK, USA og Tyskland. 

Se mere information om Cryptomathic på www.cryptomathic.com 

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning, dit CV og eksamenbeviser snarest muligt. 

Gem job

Bloom
Publiceret: 18. november 2019

Arbejdssted

Location Aarhus