Operative teknikere til OTC

Vil du arbejde med teknisk indhentning og overvågning i landets nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste? Vil du arbejde i et dynamisk team, hvor dit arbejde vil få afgørende betydning for PET’s operative indsats?
Så er stillingen som operativ tekniker i Operativ Teknisk Center måske noget for dig.

Jobbet

Operativt Teknisk Center er ansvarlig for store dele af PET’s tekniske indhentning med følgende kerneopgaver:

  • Operativ bistand til etablering af teknisk overvågning til PET og dansk politi
  • Teknisk operativ bistand til sikkerhedsoperationer i PET
  • PET’s og Dansk Politiets tekniske kompetencecenter med fokus på operativ teknisk udvikling og innovation
     

Du vil få et spændende arbejde i en unik enhed med ansvar for en del af PET´s indhentningskapaciteter. I centret er der et godt arbejdsmiljø med en direkte og uformel omgangstone kombineret med en god portion humor.

Vi er en dynamisk arbejdsplads med en operativ virkelighed, hvor få dage ligner hinanden, og tingene til tider går stærkt. Du vil komme til at arbejde med dygtige og professionelle kollegaer med et højt fagligt niveau. Centret består af mange forskellige faggrupper herunder medarbejdere med civil-, militær- og politifaglig baggrund.

Om dig

Vi forventer en teknisk stærk kandidat. Som person er du løsningsorienteret, positiv, proaktiv og struktureret. Du er desuden nytænkende og kan se muligheder i fremtidens teknologi og teknik, som du naturligvis kan operationalisere til at skabe operativ effekt for PET.

Vi lægger vægt på, at du har gode sociale kompetencer med lyst og evne til at samarbejde med mange forskellige faggrupper på tværs i organisationen.

Du skal kunne trives med at arbejde i et operativt miljø, hvor forandringer og evnen til at tilpasse sig nye situationer er afgørende. Du har desuden et godt overblik og kan forstå og arbejde i komplicerede systemer. Det vil være en stor fordel at du har stærke IT-kompetencer.
Den rette kandidat har dokumentereret erfaring med at arbejde med teknik og teknologiske løsninger inden for bl.a. overvågningsteknologi.
En forudsætning er, at du behersker engelsk i skrift og tale.

Du kan have forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Du har måske en politifaglig baggrund, kombineret med en teknisk relevant uddannelse. Du kan også have civil baggrund og en relevant teknisk håndværksmæssig uddannelse eller uddannelse som f.eks. ingeniør.

Ansættelsesforhold

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2020.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Du kan forvente mindre rejseaktivitet i ind- og udland i forbindelse med projekter. Du må skulle forvente også at arbejde på skæve tidspunkter, også i weekender og om natten når opgaven kræver det. Afhængig af overenskomst vil du skulle forvente at indgå i vagtordning.

Dit nye arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det forventes, at du som ansøger ikke videregiver oplysninger om din ansøgnings- og eventuel ansættelsesproces hos PET. Ved eventuel ansættelse vil yderligere vejledning omkring fortrolighed blive givet.

Kontakt

Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte Operativt Teknisk Center på tlf. 41870773 mellem 08-15 på hverdage. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 2/2020.

Ansøgningsfrist: 16. december 2019


Politiets Efterretningstjeneste har som mission at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Danmark eller mod danskere og danske interesser i udlandet.

Politiets Efterretningstjeneste har som vision at være en analytisk baseret efterretnings- og sikkerhedstjeneste med en høj grad af beredskabs- og operationsparathed.

Gem job

Rigspolitiet (PET)
Publiceret: 19. november 2019

Arbejdssted

Location Søborg