IT-supportmedarbejder til Rødovre Kommunes servicedesk (Rødovre)

ServiceDesk er en enhed under Digitaliseringsafdelingen i Rødovre Kommune, og til denne enhed søger man snarest en erfaren og engageret supporter.   

Du er uddannet inden for IT (f.eks. IT-supporter eller lignende) og har bred erfaring med administrationen af Office 365 suiten i et komplekst netværk, herunder også Office 2016-pakken. Endvidere har du erfaring med fejlfinding på netværk på et generelt niveau. Du skal kunne skabe overblik, kunne prioritere og arbejde struktureret og fokuseret. Du kommer til at arbejde i hele organisationen, også for skolerne på det pædagogiske net.

Som person er du serviceminded, udadvendt og velformuleret og kan kommunikere bredt i organisationen, både mundtligt og skriftligt. Du kan arbejde selvstændigt og systematisk men er også en teamplayer, da mange opgaver løses i tæt samarbejde med andre. Vi sætter en ære i at kunne vidensdele og udvikle hinanden.  

Vores forventninger til dig er, at:

  • du har kendskab til og viden om brugen og administrationen af Office 365 løsningen og dennes samspil med andre applikationer
  • du har arbejdet med Mobile Device Management systemer
  • du besidder teknisk og praktisk snilde og har hænderne skruet rigtigt sammen
  • du er god til at formidle teknik og IT i et let forståeligt sprog
  • du har humor, er tålmodig, udadvendt og kan lide at arbejde i et hektisk miljø
  • du er ansvarsbevidst og løsningsorienteret
  • du har kørekort til bil.
     

Vores IT serviceleverancer er baseres på ITIL-principper. Det vil derfor være en fordel, hvis du besidder ITIL-viden på foundation niveau.

Jobbet

Digitaliseringsafdelingen har ansvar for it serviceleverancer på tværs af organisationen, dvs. det pædagogiske og det administrative net. Du kommer til at indgå i Team Servicedesk som pt. består af 9 personer, som udvides yderligere med en person inden længe. I jobbet kommer du til at arbejde med både support og vedligeholdelses opgaver.  Vi arbejder med de nyeste teknologier fra bl.a. Microsoft og Cisco.

Opgaverne spænder fra daglige faste opgaver til ad-hoc opgaver og mindre projekter, både på rådhuset og andre decentrale institutioner. Skolerne vil være en stor del af din arbejdsplads.

Dine arbejdsopgaver er primært at yde support og hjælpe brugerne med løsninger af deres tekniske problemer:

  • indtage en vigtig rolle i Servicedesk med vægten lagt på on-site opgaver
  • skriftlig, telefonisk og personlig support til vore brugere, samt registrering i ITSM-systemet
  • klargøring, konfigurering, opsætning og fejlretning af IT udstyr og klienter
  • installation og support af standardsoftware og specialprogrammel
  • softwareudrulning på klienterne
  • levere serviceydelser i overensstemmelse med kundens forventninger
  • udarbejdelse af dokumentation og procedurer
  • indgå i opgaveløsningen sammen med de øvrige medarbejdere i teamet og generelt i afdelingen.
     

Om Rødovre Kommunes Digitaliseringsafdeling

Hverdagen er præget af høj grad af dynamik og udvikling. Team Servicedesk står, i samarbejde med et korps af brugerkonsulenter og IT-vejledere, for brugersupporten (både centralt og field support), IT indkøb, samt leverancer af IT-udstyr til hele organisationen.

Man værdsætter det gode arbejdsmiljø og har en uformel og humoristisk omgangsform.

Digitaliseringsafdelingen består af ca. 28 medarbejdere fordelt på tre teams, Team Servicedesk, Team Drift og Infrastruktur og Team Digital Udvikling. Man arbejder strategisk med at understøtte forretningen igennem øget anvendelse af digitalisering. På det operationelle plan leveres brugersupport, IT-drift, projektledelse, arbejdsgangsanalyser og kommunikation.

Man arbejder professionelt og effektiviserer løbende processerne.

Er du interesseret?

Send dit CV til Jakob Kelstrup, Rekrutteringsspecialist hos Twins Consulting, på jk@twinsconsulting.dk.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at ringe på tlf.: 2225 5011.

Gem job

Twins Consulting ApS
Publiceret: 20. november 2019

Arbejdssted

Location Rødovre