Spilnu.dk søger ambitiøse og dygtige backend-udviklere

Spilnu.dk er for syvende år i træk i kraftig vækst, og vi søger derfor to dygtige backend-udviklere, der vil være med til at sætte dagsordenen for online casino i Danmark.

Stillingen

Du vil indgå i et veletableret team af backend-udviklere, hvor du sammen med dine kollegaer er med til at udvikle og drifte vores online casino-platform. Herudover vil du arbejde med integration af casino-spil, integration med eksterne løsninger (via REST, SOAP osv.) samt systemer til administration og rapportering. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring fra andre lignende udviklingsprojekter.

Du får en spændende hverdag i et levende og uformelt arbejdsmiljø, hvor du vil indgå i og arbejde sammen med små specialiserede teams, der arbejder efter agile principper. Arbejdet foregår i et åbent kontormiljø, hvor du selv planlægger din arbejdsdag og tager ansvar for at definere og løse de opgaver, du arbejder med. Derudover er du en teamplayer og en god sparringspartner, som fungerer godt i samspil med kollegaer med en anden faglig baggrund, men samme fælles mål.

Vi udvikler stort set alt in-house, og du vil komme til at arbejde med vores spændende stack af Open Source-sprog og -teknologier. PHP, MySQL og Docker vil fylde meget i din hverdag sammen med Git, code review og CI/CD. Vi moderniserer løbende vores stack og udviklingsmetodik, så der er rig mulighed for at byde ind, hvis du har noget spændende med i bagagen.

Om dig

  • Du mestrer et eller flere high level sprog, gerne PHP
  • Du har erfaring med databaser som MySQL, CockroachDB eller lign.
  • Du har kendskab til versionsstyring i Git samt code reviews i Github/GitLab
  • Du har kendskab til eller erfaring med Kafka
  • Du har kendskab til CI/CD - herunder testing, QA, eller lign.
  • Du har kendskab til Docker og Docker Swarm
  • Erfaring med Linux på brugerniveau er en fordel.
     

Lønpakke

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pension og privat sundhedsforsikring, samt de bedste forhold i byen med blandt andet egen kantine, stor og velindrettet fitness-afdeling, fleksible arbejdstider plus en række sociale aktiviteter og meget andet.

Ansøgningsfrist

Vi modtager gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende og besætter stillingerne, så snart vi har fundet de rette kandidater. Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne, hvis du er den rette til jobbet.

Gem job

CEGO A/S
Publiceret: 20. november 2019

Arbejdssted

Location Aalborg