Danmarks bedste IT-eksperter indenfor softwareudvikling, it-arkitektur og rådgivning søges

Vil du med på et af Danmarks bedste IT-hold?

  • Har du ambitioner om at bidrage til løsningen af nogle af de mest komplicerede udfordringer på Danmarks største virksomheders forretningskritiske IT-systemer?
  • Har du den tunge faglighed, der skal til for at være rådgiver, mentor og udviklende arkitekt for nogle af landets dygtigste udviklerteams?
  • Har du erfaringer, der gør dig i stand til at perspektivere og debattere fordele og ulemper i arkitektur og design af store systemer?
  • Kan du indtage rollen som eksperten eller specialisten, der gerne går til tavlen og forklarer, hvordan systemet bør skrues sammen, eller en teknologi skal anvendes?
  • Er du holdspiller med lyst til at arbejde i et veletableret IT-kompetencehus, hvor vi tager videndeling alvorligt, hjælper hinanden, og hvor kontinuerlig faglig udvikling betragtes som et fælles ansvar?
     

Danmarks bedste IT-eksperter søges!

Lund&Bendsen søger ambitiøse IT-eksperter, der har lyst til at blive del af et af Danmarks dygtigste hold af rådgivende og praktiserende systemudviklere. Du vil komme til at være med til at løfte alsidige opgaver indenfor softwareudvikling, it-arkitektur og rådgivning. Du kommer til at arbejde indenfor flere forskellige brancher og med mange teknologier, på både korte og lange opgaver. Dele af arbejdet vil omfatte mentoring, hvor du som en del af kundens team har til opgave at højne deltagernes kompetencer.

Som ekspert får du ansvar for

  • at planlægge, udvikle, eksekvere og dokumentere egne projekter og aktiviteter på såvel operationelt som strategisk niveau.
  • at medvirke til din egen markedsføring som ekspert indenfor ét eller flere teknologiske og/eller metodiske specialer.
  • at deltage i opbygning og vedligeholdelse af personlige relationer til vores store netværk af kunder og andre eksperter.
     

Fagligt forventer vi

  • at du er uddannet cand.it, datalog, civilingeniør eller har tilsvarende lang videregående uddannelse relevant for stillingen.
  • at du har mindst 8 års erfaring som udvikler, gerne fra varierende roller, hovedparten fra større IT-projekter/-organisationer.
  • at du har solid erfaring med infrastruktur og enterprise, meget gerne fra finans-, pensions- eller forsikringsbranchen.
  • at du har talent og passion for at sætte dig ind i komplicerede systemer, herunder eksisterende kode og domæner.
  • at du har evnen til hurtigt at blive produktiv og bidrage til kode og arkitektur på højt niveau.
  • at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på et professionelt forretningsmæssigt niveau.
     

Som kollega forventer vi

  • at du af natur er proaktiv og selvstændig i din opgaveløsning, med et stærkt fagligt drive.
  • at du har veludviklede evner indenfor kommunikation, dialog og relationer mellem mennesker.
  • at du er teamorienteret individualist med hang til såvel praktisk som teoretisk fordybelse.
  • at du har fokus på pragmatiske og realistiske løsninger, og er vant til at nå dine mål.
  • at du har et stort personligt drive, et godt overblik og en god dømmekraft.
  • at du er pligtopfyldende, og behersker en stor personlig gennemslagskraft.
  • at du er en robust, moden, initiativrig, ansvarsfuld og humoristisk kollega.
  • at du kan håndtere periodisk store arbejdsmængder, og motiveres af at løfte mange forskelligartede opgaver.
  • at du er fagligt ambitiøs, og indstillet på at arbejde på at skabe forbedringer til glæde for hele organisationen.
     

Til gengæld tilbyder vi

  • en attraktiv og konkurrencedygtig lønpakke, med indbygget mulighed for løn- og karriereudvikling.
  • et fagligt udfordrende, dynamisk, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret arbejdsmiljø.
  • mulighed for at dyrke din faglige udvikling og styrke din profil med dokumenteret ekspertviden.
  • et dedikeret team af fastansatte og freelancere, der elsker at være på forkant med de nyeste trends.
  • et fællesskab i en organisation præget af høj performance og med fokus på konstante forbedringer.
  • fokus på såvel din personlige og faglige udvikling, som varige resultater til fordel for kunder og kollegaer.
  • konferencer og faglige netværksmøder, hvor du vil møde andre eksperter med interesse for videndeling.
  • en udfordrende, afvekslende og positiv arbejdsdag, hvor vi både kan have travlt og samtidig have det sjovt med hinanden.
     

Nyt job efter nytår?

Vi leder efter flere nye kollegaer. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, men send gerne ansøgning bilagt relevant materiale snarest muligt via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden. eller på mail: job@lundogbendsen.dk. Personlighedstest indgår i ansættelsesforløbet. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Jakob Reenberg på (+45) 2789 6640.


Om Lund&Bendsen A/S

Lund&Bendsen blev stiftet i 2001, som et knopskud på IT-Universitetet i København, og fungerer i dag som full-service kompetencepartner for en lang række af ambitiøse virksomheder med forretningskritiske IT-projekter. Vores assistance består af metode og ekspertise i alle faser, fra indledende behovsafdækning og kravspecifikation, over udvikling og implementering, til oplæring af kundernes egne udviklere på projekterne. Vores ekspertise dækker løsninger til såvel backend og frontend, som web-, mobile- og cloud-applikationer.

Gem job

Lund&Bendsen A/S
Publiceret: 1. december 2019

Arbejdssted

Location Glostrup