IT-konsulent/IT-tekniker

Er du god til at tale med IT-brugere der har behov for hjælp? Motiveres du af at tingene begynder at virke igen ude hos brugeren? Søger du nye faglige udfordringer, spændende opgaver og en alsidig hverdag?

Så har vi jobbet for dig!

Jobbet/arbejdsopgaver

Vi har vokseværk, og mangler lige nu en IT-konsulent/IT-tekniker i vores IT servicedesk til at udføre IT opgaver for vores kunder både fra kontoret og ude hos kunden.

Hos SAC IT har vi specialiseret os i IT-service og drift for mindre og mellemstore virksomhedskunder. Vores teknikere arbejder typisk for SAC-ITs kunder på support og migreringsopgaver. Enten på timebasis fra Hørsholm, eller er hyret ud som konsulenter for større danske virksomhedskunder. Vi har datacenter hos InterXion og vores tekniske set up er mest baseret på VMWare, Microsoft, Linux, Cisco og Dell EMC-produkter.

Du vil komme til at arbejde i IT Servicedesken med ansvar der svarer til dine kompetencer. Den vigtigste egenskab hos den person vi leder efter - er et stort servicegen og lysten til at få ting til at virke for vores kunder.

Vi forventer at,

  • Du er en positiv og udadvendt person der er glad for brugerkontakt.
  • Du skal kunne arbejde struktureret, du ved hvad der er galt – du gætter ikke.
  • Du kan kommunikere mundtligt og nogenlunde skriftligt
  • Du er stabil (møder til tiden hver dag), pligtopfyldende
  • Du har kørekort.
     

Du har en eller flere af disse faglige kvalifikationer:

  • Microsoft MCSA eller MCSE - Cloud Platform and infrastructure
  • Cisco CCNA
  • Office 365
  • Azure
  • Linux
  • VMware Horizon
  • Dell EMC DPS4VM
  • Dell EMC Avamar
  • Dell EMC Datadomain
  • Veeam.
     

Vi tilbyder

Du tilbydes attraktive løn og ansættelsesvilkår, og den sparring og støtte, du har brug for, for at kunne bestride jobbet på bedste vis.

Du bliver en del af vores team, hvor der er rigtig mange udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tilbyder et job med plads til familie og privatliv, hvor der arbejdes med frihed under ansvar. Vi tilbyder et seriøst og udviklingsrigt job i et miljø hvor et godt grin, højt humør og positiv energi ses og høres i daglig praksis. SAC-IT er en veletableret, dynamisk og ung IT servicevirksomhed i rivende udvikling. Vi er 20 ansatte fordelt på vores driftscenter i Orlando og med den daglige support og salg i Hørsholm.

Hvad gør du?

Vi håber du er blevet fristet til at arbejde sammen med os og glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV, gerne med billede, som du skal sende via "Søg jobbet her".

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Direktør Jackie Amelung,

Tlf. nr. +45 35 11 00 66 eller på email: jna@sac-it.dk.

Gem job

Sac-It A/S
Publiceret: 27. november 2019

Arbejdssted

Location Hørsholm