Kommercielt minded Service Delivery Manager til global IT driftsvirksomhed.

Tænder du på høj kundetilfredshed, og arbejder du målrettet med at opnå denne? Hjælper du kunder med digital transformation? Har du viden om hosting og IT-drift, og forstår du trenden i markedet? Taler du hjemmevant med kunder om Microsoft-løsninger og hjælper med udvikling af disse? Kan du sætte Microsofts Azure-platfom på landkortet hos dine kunder og forklare fordelene?

Hvis du kan svare ja til alt dette, så er det dig vi søger.

Columbus kort

Hos Columbus Infrastructure Services (CIS) servicerer vi over 100 kunder på vores globale platform. Vi er en selvstændig enhed i Columbus, der fungerer som Centre og Excellence på driftsleverancer til vores kunder. Vi har et holistisk syn på vores kunders IT-løsninger, og udnytter vores Columbus økosystem bestående af 2.000 kompetente kollegaer med unik viden om ERP, CRM, BI og flere andre fagdiscipliner.

Vores mission og din rolle

Vi har store ambitioner om vækst indenfor vores område, men det er tilsvarende vigtigt at sørge for en fantastisk service og et kompetent nærvær til vores eksisterende kunder. Derfor har vi brug for dig! Du trives med ”livet på landevejen” og du anser ikke en kaffeaftale som spild af tid. Du har solid erfaring i relationsopbygning, og du lever og ånder for rådgivning af kunder på IT-infrastrukturområdet. Du taler hjemmevant om servere, storage, Azure, AWS og sikkerhed og du formår at koble seriøs rådgivning med et større share of wallet hos kunden.

Vi har travlt – og vi har det sjovt. Vi arbejder under meget frie rammer, og vi agerer selvstændigt og ansvarligt. Du vil få ansvaret for at den samlede kontraktmasse i Infrastruktur Business Unit’en stiger – primært ved mersalg til eksisterende kunder. Du refererer direkte til direktøren for enheden, Jan van Hauen.

Om dig

Du er præsentabel og har en udpræget service attitude. Du taler og skriver flydende dansk og engelsk, og du er mesteren i præsentationsteknik. Du arbejder 100% selvstændigt – naturligvis med et meget teknisk kompetent bagland at trække på. Du er en udpræget selvstarter, og du dokumenterer dine resultater i form af gentegnede aftaler.

Endvidere har du bil og kan fremvise ren straffeattest.

Ansøgning

Upload din ansøgning og CV direkte på siden her. Måtte du have spørgsmål, så kontakt gerne Jan van Hauen, Director, Global Cloud Services på telefon +45 29 69 09 29.

Gem job

Columbus A/S
Publiceret: 27. november 2019

Arbejdssted

Location Ballerup