Lead Microsoft .NET Platform Architect

Vil du være med til at designe, implementere og supportere den Microsoft SQL Server & .NET-platform som understøtter vores vigtigste banksystem? så har du muligheden for at blive en central person i dette område af SDC og én af nøglerne til vores fortsatte succes og udvikling?

Vi baserer os på de nyeste Microsoft-teknologier

SDC har migreret vores vigtigste banksystem til at bruge Microsoft teknologier som SQL Server, Windows Server/IIS/HPC/HIS i de nyeste udgaver og vi er fortsat i gang med at forbedre og udnytte denne platform optimalt – også i forhold til gradvist at bruge flere og flere teknologier i Microsoft Azure Cloud. Afdelingen Platform & Architecture Services er systemejer for hele platformen og alle de platformskomponenter, som udgør bindeleddet mellem bank applikationerne og Microsoft-teknologierne inklusive hardwaren.

Sammenhæng mellem forretning og it

Hos os i SDC får du en hverdag præget af nytænkning og innovation i spændingsfeltet mellem bankverdenen og it. Du kommer til at arbejde sammen med dygtige .NET-udviklere og system specialister på vores hovedsæde i Ballerup. Du vil få en stor berøringsflade med vores applikationsudviklere i Ballerup og Polen, samt vores driftsleverandør. Du vil i alle faser være med til at understøtte den videre udvikling af platformen - fra HW/SW-arkitektur, roadmaps, design, udvikling, konfiguration, implementering, forvaltning og support.

Skab et applikationsfundament for udvikling af de bedste kundeløsninger

Bank applikationsudviklernes muligheder for hurtigt og effektivt at kunne udvikle, builde, deploye og igangsætte nye innovative løsninger på platformen, uden at gå på kompromis med sikkerheden, er nøglen til succes i denne stilling. I en travl hverdag er det vigtigt at kunne bevare overblikket og sikre en driftsstabil og skalérbar platform for SDC’s vigtigste og mest kritiske bankapplikationer. Du står ikke alene med opgaven - du får 4 meget erfarne kolleger, der står klar til at sparre med dig og hjælpe dig med deres tunge it-viden.

Helt konkret bliver dine opgaver at:

  • Udvikle arkitektur og roadmaps for brug af Microsoft teknologier på platformen.
  • Med stor fokus på SQL Server og understøttelse af høj transaktionelle OLTP & batch-applikationer.
  • Sikre at platformen kan driftes og supporteres effektivt sammen med Microsoft, vores driftsleverandør samt andre underleverandører.
  • Kontakt til hardware-leverandører.
  • Konfigurationsstyring og dokumentation af platformen i SDC’s infrastruktur, også i forhold til compliance regulativer.
  • Automatisering af forskellige dele af platformen.
  • Root cause-analyser i samarbejde med Microsoft og vores driftsleverandør.
  • Opgavestyring, Reviews, koordinering og prioritering.
     

Indtag en hovedrolle

Som Lead Platform Architect får du en central rolle i SDC med den eksponering og det pres, der følger. Du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige teknologier på meget højt niveau, og skal dermed evne at have mange bolde i luften uden at miste

Stærk profil med evner til at blive en dygtig Lead Platform Architect

  • Du har en relevant IT-uddannelse.
  • Du har evnen til at favne mange teknologier, samtidigt med at kunne gå i detaljer på specifikke områder.
  • Du er eller har potentiale til at blive en dygtig arkitekt, som bl.a. kan sparre med Microsofts dygtigste produktspecialister.
     

Det er et krav at du har erfaring eller viden på højt niveau indenfor følgende områder:

  1. Microsoft Windows Server & SQL Server
  2. Udvikling på Microsoft .NET-platformen.
     

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har indsigt i Microsoft Azure Cloud, samt Microsoft Azure DevOps/Git.

Som person er du en dygtig kommunikator og netværker. Og du er i stand til at formidle din viden om platformen til kolleger og kunder og det kræves, at du har blik for at skabe en god dialog, der på elegant vis driver løsninger fremad mod sit mål.

Udfold dine evner i SDC, her bliver de værdsat

Som arkitekt hos os kommer du med på en spændende "rejse", hvor vi skaber forandringer og udlever dem. Det hjælper os med at tiltrække nye kunder og designe løsninger, der gør en reel forskel for både kolleger i organisationen, pengeinstitutterne og slutbrugerne.

Som medarbejder hos os, får du rigtig fine og fleksible arbejdsvilkår, herunder flekstid, pensionsordning og sundheds- og tandlægeforsikring, og det stopper ikke her, ud over den lovbetingede ferie får du en 6 ferieuge, 5 ekstra fridage, forhøjet feriegodtgørelse m.v.

Alt det praktisk

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om stillingen og SDC, er du velkommen til at give Henrik et ring. Vi ser frem til at modtage dit CV og uddannelsespapirer samt en kort motiveret ansøgning.Vi opfordrer alle uanset personlig baggrund til at ansøge, da vi finder mangfoldigheden som værende en styrke som bidrager til vores fælles succes

I mellemtiden kan du læse meget mere om SDC her: www.sdc.dk

About SDC

SDC is a modern, business-oriented IT partner for the Nordic financial sector. Our core services are system development and maintenance. Our ambition is simple: We emphasize professional use of technology and have a strong customer focus and a cost-effective business model in order to become the leading IT partner in the Nordic financial sector measured on quality, price and business support.

Ansøgningsfrist:

27. december 2019

Stillingskategori:

Informationsteknologi

Afdeling:

Platform & Architecture Services

Kontaktperson:

Depsartment Manager Henrik Estad

Telefon:

+45 5148 1661

Stillingsbetegnelse:

Lead Microsoft .NET Platform Architect

Gem job

SDC A/S
Publiceret: 27. november 2019

Arbejdssted

Location Ballerup