eCommerce Product Owner med forstand på User Experience Design

Sidste år leverede Danske Spil et overskud på 2,8 milliarder kr. til staten. Og knap halvdelen af pengene gik direkte i udlodningsmidlerne. På den måde bliver Danske Spils overskud til samfundets overskud. Udlodningsmidlerne er nemlig samfundets overskud til foreningsliv, kultur og idræt. Men på et stærkt konkurrencepræget marked ville det ikke kunne lade sig gøre uden medarbejdere med mentalt overskud. Og lige nu søger vi en eCommerce Product Owner, der vil være med på holdet.

User Journey – dit nye team.

User Journey-teamet er et ti mand stort team i Digitalt Salg, som har ansvar for at drive Danske Spils digitale kanaler: apps, mobil, tablet og desktop. Du bliver en del af en arbejdsplads, som er i spil til at være én af Danmarks bedste. Vi tror på, at det er holdet, der gør forskellen. Og vi har gjort os særligt umage med at finde de skarpeste kollegaer til dig inden for blandt andet eCommerce, UX-design, web analytics og SEO.

Dig og dine opgaver.

Vi håber, at du har en god forretningsforståelse og erfaring med drift af kommercielle websites eller apps. Herudover ønsker vi os at, du har:

  • Erfaring med agile scrum-processer.
  • En UX-tilgang til digitale brugerrejser på websites, landing pages, apps, mm.
  • En kommunikations- eller IT-uddannelse fra f.eks. ITU. Alternativt har du dokumenteret relevant erhvervserfaring.
     

Som eCommerce Product Owner får du ansvaret for:

  • Modne udviklingsopgaver fra forretningen ind mod IT.
  • Prioritering og grooming af udviklingsbacklog i samarbejde med både IT og forretning.
  • Kravspecifikation samt afholdelse af refinement- og sprintmøder.
     

Vil du gøre karriere hos os?

Send din ansøgning så vi har den senest den 11. december 2019. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Martin Oliver Christensen på tlf. 22 45 98 54. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Kamilla Høg Jakobsen på kahj@danskespil.dk.

Da vi ser mangfoldighed i medarbejdersammensætningen som en styrke, opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at ansøge. Som medarbejder får du gode og fleksible arbejdsvilkår, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring, 5 ugers ferie og 8 ekstra fridage, feriegodtgørelse, barnets 1. og 2. sygedag samt frokostordning og mulighed for at blive en del af bl.a. vores sportsforening.


Danske Spil er statens spilleselskab, der omsætter for over 5 milliarder kr. om året. Vi startede i 1949. Og den store vinder er stadig os alle sammen, for Danske Spil har både et økonomisk overskud til samfundet og et mentalt overskud til ansvarlighed. I dag er vi knap 500 medarbejdere og 4.000 forhandlere, der altid går efter at vinde – men ikke for enhver pris.

Gem job

Danske Spil A/S
Publiceret: 29. november 2019

Arbejdssted

Location Brøndby