Imødekommende og kvalitetsbevidst IT-specialist til IT elementet i Birkerød

Sætter du en ære i at yde 1. klasses support? Og nyder du at være faglig specialist?
Så er det nu, du skal til tasterne og sende os din ansøgning.

Om os

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services. Her får du 350 kollegaer, der leverer IT-løsninger og IT-rådgivning til alle dele af Forsvaret så både vores civile styrelser, Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet kan arbejde bedst muligt.

IT- elementet i Birkerød, hvor din stilling er placeret, er en del af det regionale servicecenter der dækker Nordsjælland. Du bliver en del af et team på 6 medarbejdere, som løser de lokale IT opgaver for alle brugerne i Beredskabsstyrelsens hovedsæde samt Beredskabsstyrelsens øvrige lokaliteter i resten af landet.

Da vi er i gang med et transformationsprogram, vil du opleve at arbejdet på sigt kommer til at omfatte flere lokaliteter, dog stadig i Nordsjællandsområdet.

Vi lægger vægt på en sjov hverdag med samarbejde, videndeling og en uformel omgangstone. Hos os har vi fokus på en sund balance mellem arbejde og fritid, da det er vigtigt for os, at vores medarbejdere trives.

Om stillingen

Som IT- specialist hos os, kommer du til at varetage mange spændende og alsidige opgaver indenfor drift, service og supportområdet.

Du indgår i vores serviceteam og giver vores kunder 1. og 2. level support. Dine arbejdsopgaver vil variere lige fra daglig telefonsupport, til installationer og vedligeholdelse af netværk samt installation og vedligehold af servere i både fysisk og virtuelle miljøer.

Du kommer til at beskæftige dig med en lang række opgaver herunder:

  • Installation, vedligeholdelse og optimering af fortrinsvis Microsoft løsninger.
  • Klargøring og installering af PC
  • Supportere brugerne
  • Fejlfinding på hardware og netværk
  • Brugeradministration.
     

Du vil løbende få faglige udfordringer, hvorfor der er gode muligheder for både faglig- og personlig udvikling.

Derudover vil der være mulighed for, at indgå i en vagtordning for Beredskabsstyrelsen.

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet datateknikker med speciale i infrastruktur.
Du har gerne erfaring med trådløst og kablet netværk, server og PC hardware samt konfiguration af netværksprintere og multifunktionsprintere.

Du har ligeledes relevante kurser og certificeringer inden for ét eller flere af de ovenstående teknologier. Kendskab til ITSM værktøj (Remedy) er en fordel, men ikke et must.

Da vores hverdag består af at hjælpe vores kunder, er det vigtigt at du kan kommunikere på både dansk og engelsk i henholdsvis tale og på skrift.

Et forudgående kendskab til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt Beredskabsstyrelsen er en fordel, men ikke et krav.

Stillingen forudsætter at du har høj selvdisciplin, er udadvendt og at du arbejder løsningsorienteret.

Vi forestiller os, at du som person, motiveres af at yde support. Du er teamorienteret og evner at arbejde på kryds og tværs i organisationen.
Du er engageret i dit arbejde og du ønsker at udvikle dig fagligt, ligesom du er indstillet på, og evner løbende selv, at sætte dig ind i nye produkter og teknologier, når det er nødvendigt. Du tager selv initiativ og ansvar for dine arbejdsopgaver.

Da din hverdag er fyldt med varierende opgaver, skal du være i stand til at håndtere flere forskellige opgaver løbende, og stadig bevar overblikket.

Sidst men ikke mindst, er en god portion humor værdsat.

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale for IT- medarbejdere i statens tjeneste mellem Finansministeriet og HK/STAT-SAMDATA. Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a. at du skal sikkerhedsgodkendes.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil derfor gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Din samlede løn, består af en grundløn og et individuelt forhandlet tillæg, afhængig af dine kvalifikationer. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Carsten Norrbohm på telefon 7285 9801.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen, herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Julie Palmquist på telefon 7281 9159.

Ansøgningsfristen er den 16. december 2019 og vi forventer løbende at afholde samtaler.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2020.

Vi vil bede dig søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, for uddannelse og CV, vil vi bede dig tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets område er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Kapacitetsansvarlig Koncern IT

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets område, det overordnede ansvar for områdets materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Ca. 300 af FMI’s 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Hvidovre.

Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI) er en division under FMI, som driver, vedligeholder og udvikler koncernens netværk, applikationer og arbejdsstationer. Endvidere driver og udvikler KAKI koncernens SAP-applikation DeMars. KAKI forestår desuden koordinering, planlægning, ressource- og udliciteringsstyring samt sikkerhed og kvalitetsstyring mv. inden for informatikområdet for hele koncernen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Gem job

Forsvaret
Publiceret: 2. december 2019

Arbejdssted

Location Birkerød