Vil du med på holdet blandt et af landets mest visionære forsyningsselskaber?

Skanderborg Forsyning tilbyder et spændende job, hvor din hovedopgave bliver at bidrage til realisering af vores ambitiøse strategiske mål inden for data & digitalisering. Skal Azure Cloud være din hjemmebane, og taler du SQL, DAX & R? Så er du måske vores kommende kollega.


Business In­tel­li­gen­ce konsulent til da­ta­dre­vet virk­som­hed

Om dit nye job

Skanderborg Forsyning er i gang med en vigtig digital transformation. Derfor søger vi en stærk Business Intelligence profil til at facilitere processen frem mod datadrevet ledelse. Vi har store ambitioner på BI-området, og du vil komme til at gøre en kæmpe forskel for hele organisationen og vores konstante arbejde med at skabe en højeffektiv og bæredygtig forsyning.

Opgaven og teamet

Din hovedopgave bliver at udvikle vores dataflows i Azure Data Factories, modellering i Azure Analysis Services og distribution af Microsoft Power BI. Jobbet indebærer kæmpe udviklingsmuligheder, hvor du bl.a. vil komme til at arbejde med R programmering og data science på vores SCADA/IOT data. Du bliver kerneressourcen og den drivende tekniske kraft i denne opgave, og det er dig, der skal vise vejen. Du skal derfor kunne arbejde selvstændigt, ligesom du får brug for din solide ledelses- og forretningsforståelse.

Organisatorisk bliver du en del af teamet Data og Digitalisering, som er en stabsenhed, der rapporterer direkte til den adm. direktør. Teamet skaber værdi på både operationelt og strategisk niveau ved at understøtte hele forretningen med viden fra værdifuld data. Vi arbejder på tværs af og tæt på forretningen fra drift og projekter til økonomi, og du får en vigtig rolle med at optimere interne processer og beslutningsgrundlag.

Vores tilgang i teamet er dialogskabende, nysgerrig og karakteriseret ved et stort drive. Samtidig lægger vi stor vægt på at have plads til det hele menneske, og du vil opleve en kultur, hvor fællesskab og tværfaglighed er en del af vores kernefortælling.

Om dig og dit nye job

Du:

  • Er opsøgende i din tilgang til at afdække mulighederne i opgaven
  • Er analytisk og ser værdien i detaljen
  • Er lidt af en nørd inden for dit fag, og du har nogle års erfaring, hvor du har vist dine evner inden for områderne Azure Data Factory, T-SQL / SQL Server, Analysis Service Tabular Model, Power BI eller andre ETL/ELT værktøjer
  • Er naturligt hjemmevant i Excel og har flair for at formidle tal til organisationen
  • Betragter dokumentation og kommunikation som en naturlig del af din hverdag
  • Har gerne erfaring med R og Machine Learning i Anaconda eller AML studio
  • Har gerne erfaring som ekstern konsulent inden for BI
  • Er typen, der går forrest og er positiv og imødekommende, da du er vores interne konsulent
  • Har stort gåpåmod, holder hovedet koldt og følger opgaven til dørs
  • Kan lide og forstår at arbejde med strategiske mål.

Vi tilbyder dig et job …

  • I en innovativ, faglig stærk virksomhed i konstant udvikling
  • Med stort fokus på et tværfagligt, sundt arbejdsmiljø
  • Hvor vi opfordrer til løbende kompetenceudvikling og brug af netværk
  • Blandt masser af imødekommende kollegaer, hvor en uformel tone og humor er en vigtig del af kulturen
  • Hvor plads til familien og en ’højt til loftet’ tilgang harmonerer med engagement og ansvarlighed
  • Med frokostordning, sundhedsforsikring, fredagsbar, løbeklub og andre sunde vaner
  • Som er centralt beliggende i Skanderborg tæt på station og motorvej

Ansøgning og kontakt

Tøv ikke med at sende din ansøgning, da vi behandler ansøgninger løbende.

Ansøgningsfrist

Snarest muligt. Vi indkalder til samtaler løbende. 

Spørgsmål til stillingen? Kontakt HR-konsulent Katrine Jørgensen 28 57 85 89 eller Niels Sparre, Mindbiz, ns@mindbiz.dk, tlf. 40 71 14 00.

Om Skanderborg Forsyning a/s

Skanderborg Forsyning tilbyder og fremtidssikrer bæredygtigt, rent vand samt bæredygtigt renset spildevand.

Med innovation skaber vi morgendagens intelligente og bæredygtige vandløsninger – som vi rådgiver og formidler viden om.

Skanderborg Forsyning vil være Danmarks mest moderne vandselskab.

Den målsætning er vi på vej til at realisere – sammen med og til gavn for både forbrugere, samarbejdspartnere og en bæredygtig samfundsudvikling.




Læs mere på www.skanderborgforsyning.dk www.aquaglobe.dk













Gem job

Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S
Publiceret: 13. januar 2020

Arbejdssted

Location Skanderborg