Agil For­ret­nings­ud­vik­ler til Ka­pi­tal­mar­keds­ud­vik­ling i Lyngby

Er du en kvalificeret og kompetent forretningsudvikler eller Business analyst, der kan indgå i dialog og danne bro mellem forretning og IT-udvikling? Vi søger en analytisk og strategisk stærk forretningsudvikler til vores team eBonds, der har ansvar for vores IT-løsninger til handel med obligationer.

Jobbet

Du vil indgå i afdelingen Mortgage Funding and Bonds som forretningsudvikler i team eBonds. Teamet består af IT-udviklere, Product Owner og Scrum Master. I din hverdag samarbejder du med IT-udviklerne omkring de tekniske løsninger, og sammen skaber I nye løsninger til kunderne. Vores kunder er bl.a. dealere i Capital Markeds i Silkeborg og Realkredit Balancestyring i Lyngby, der handler obligationer.

Som Forretningsudvikler er din vigtigste opgave at sikre, at vi skaber forretningsværdi, og din rolle er i høj grad at skabe og finde de opgaver, som udviklingsteamet skal løse. Du skal derfor være udadvendt og selv turde tage initiativ til at møde kunderne. I mødet med kunden er bl.a. evnen til at forstå deres sprog og forretningsprocesser vigtigt, og en baggrund inden for finansiel handel er derfor en stor fordel.

Du interesserer dig for vores forretning og vores kunder, du kender deres hverdag i forhold til salg med værdipapir, og du er opgavesøgende bl.a. gennem 'praktik' i deres hverdag, hvor du får et godt indblik i deres forretningsprocesser, som du kan omsætte til IT-understøttede processer.

Du indgår derudover i relevante arbejdsgrupper på tværs af området og bærer derfra opgaverne med tilbage til teamet og jeres backlog. I arbejdsgrupperne har du dels et kortsigtet blik for, hvilke konkrete opgaver, jeres team kan byde ind med, men også det langsigtede mål for, hvor forretningen skal hen.

Du bidrager i teamet med nedbrydning og estimering af forretningsmæssige krav f.eks. gennem effektiv refinement af user stories og planning, ligesom du støtter Product Owner i at skære user stories i mindre leverancer, der giver maksimal værdi for kunden.

Du har fokus på kommunikation af teamets leverancer over for teamets interessenter og kunder, og sikrer review for at få hurtig feedback fra interessenter.

Har det din interesse, deltager du endvidere i forskellige eksterne interessegrupper - bl.a. vedr. lovgivning og regulering.

Afdelingen

Du er engageret og ambitiøs, og du evner at bevare overblikket i en hverdag med komplekse opgaver. Det er en stor fordel for dig, hvis du som forretningsudvikler forstår vores kunder og kender sproget hos dem, der handler med obligationer.

Vi forventer, at du:

  • har en baggrund fra den finansielle sektor og har erfaring med handel af værdipapir - gerne obligationer
  • har et strategisk fokus og en mening om, hvordan værdipapirhandel er i dag, i morgen og om 5 år
  • har en stor analytisk sans og arbejder struktureret med krav og specifikationer
  • er god til at kommunikere og har fokus på interessenthåndtering
  • har kvantitativ beregningserfaring og kan stille de relevante kvantitative spørgsmål til kunderne
  • er proaktiv, vedholdende men samtidig tålmodig over for kunderne, der har en travl hverdag
  • kan forstå og sætte dig ind i kundernes strategi og vurdere, hvordan produktet bidrager til disse
  • kan skabe vision og roadmap for produktet ud fra de interne kunders strategi
  • stiller tydelige forretningsmæssige krav, der kan omsættes til tekniske løsninger
  • eventuel har erfaring med kommunikation med Bloomberg.

Der vil i stillingen være nogen rejseaktivitet til Silkeborg.

Ansøgning

HR Partner Karsten Seeberg, Sebbe vil tage sig af din ansøgning.

Mere information

Få mere at vide om stillingen og dine muligheder ved at kontakte afdelingsdirektør Charlotte Jensen på tlf. 23 71 04 29.

  • Arbejdssted: Lyngby
  • Selskab: Jyske Bank
  • Afdeling: Mortgage Funding and Bonds
  • Ansøgningsfrist: Snarest. Vi behandler ansøgningerne løbende.
  • Indrykningsdato: 09.12.2019
Gem job

Jyske Bank
Publiceret: 9. januar 2020

Arbejdssted

Location Lyngby