SAP ABAP-udvikler

Er du skarp til programmering og vil du være med til at udvikle vores SAP-platform?


Alumeco Gruppen har en digital strategi, der indebærer øget fokus på e-commerce og EDI integration m.m., samt cloud-tjenester som f.eks. Cloud for Customer og Fiori. Dette bygger på en meget velfungerende ERP-platform baseret på SAP ECC med en SAP HANA-database. På sigt vil dette kræve opgradering til SAP S/4 HANA, og vi har derfor behov for at udvide vores interne SAP-ressourcer, som i dag omfatter SAP Basis, ABAP-udvikling samt customizing, og vi håber det lyder som noget for dig!

Arbejdsområder

Du vil indgå i vores SAP-team, hvor du i samarbejde med de øvrige kolleger i IT-afdelingen og på tværs af organisationen deltager i udvikling og support på vores SAP-system, diverse SAP cloud-løsninger samt integration til interne og eksterne platforme. Opgaverne vil omfatte større og mindre programmeringsopgaver i SAP i forbindelse med den løbende optimering af vores forretningsprocesser, sparring med forretningen omkring disse opgaver, samt deltagelse i spændende udviklingsprojekter der involverer vores SAP-system.  

Profil

Du har en relevant IT-baggrund og minimum et par års erfaring med udvikling af applikationer i SAP indenfor ABAP og generel viden om SAP udviklingsværktøjer som f.eks. ABAP, ABAP Dynpro, Web-Dynpro til ABAP, Smartforms etc.
Hvis du også har erfaring med SAP customizing indenfor f.eks. SD, MM, PP, WM eller FI-CO samt forståelse for forretningslogikken i SAP, vil dette være en fordel.

Du arbejder selvstændigt og struktureret, er god til at prioritere din tid og bevare fokus i en travl hverdag med mange opgaver, som alle skal følges i mål. Som person er du imødekommende og har en fleksibel indstilling. Du er engageret og trives med både at arbejde selvstændigt og i teams. 
Da koncernsproget er engelsk, forventer vi at du behersker dette på et højt niveau.

Vi tilbyder

En spændende fuldtidsstilling med mange og alsidige udfordringer samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Beslutningsvejene er korte, og der er fokus på løbende udvikling. Vi lægger vægt på intern uddannelse, et godt arbejdsmiljø i lyse og venlige omgivelser med en positiv og uformel omgangstone. Du bliver en del af et dynamisk team, som lykkes ved at samarbejde. Du vil få en stor intern og ekstern berøringsflade med både kollegaer i moderselskabet og i vores datterselskaber.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte IT Manager, Dan Birger Nielsen på tlf. 66178117. Da vi indkalder til samtaler løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt.

Alumeco A/S er en særdeles velkonsolideret, international koncern med hovedkontor i Odense og datterselskaber i Europa, Nordamerika og Kina. Vi leverer aluminium, kobber og messing til den metalforbrugende industri og er førende på markedet. Vi beskæftiger ca. 1.000 engagerede og fremtidsorienterede medarbejdere. Nøglebegreberne i vores værdigrundlag er købmandskab, kundefokus og dedikation, som karakteriserer vores daglige arbejde. Læs mere om os på www.alumeco.dk.

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt.

Gem job

Alumeco A/S
Publiceret: 20. januar 2020

Arbejdssted

Location Odense