Dygtig sik­ker­heds­kon­su­lent med erfaring indenfor cy­ber­sik­ker­hed

Vil du være med til at sætte rammerne for cyber- og It-sikkerhed i landets største region?

Den øgede digitalisering af sundhedsvæsenet forandrer ikke kun It-organisationens rolle, men også hele sikkerhedsområdet. Til regionens centrale sektion for operationel sikkerhed søger vi en dygtig konsulent med erfaring for at omsætte anbefalinger på området til handling. I rollen som sikkerhedskonsulent i Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) Infrastruktur får du chancen for at blive omdrejningspunkt og samtidig få indflydelse på Region Hovedstadens It-infrastruktur sikkerhed.

Om jobbet

Som sikkerhedskonsulent i vores operationel sikkerhedsteam (OpSik) kommer du primært til at arbejde med opgaver, der omfatter It-sikkerheds Review af forvaltningens systemer, konsolidering af logningsmiljøer, facilitering og anbefaling af It-sikkerhedsmæssige tiltag, der bidrager til at indtænke sikkerhed og compliance på relevante områder.

Du har en nøglerolle og formidler informationer om operationel It-sikkerhed til direktionen, leverandører og er generelt It-sikkerhedssparringspartner til alle dele af organisationen. På operationelt plan har du ansvaret for at vurdere trusselsbilleder, generel risikovurdering samt have overblik og koordinere It-sikkerhedsmæssige aktiviteter.

Du vil komme til at arbejde med:

  • operationel rådgivning om risici, sikkerhed og compliance over for systemejer
  • udformning af beslutningsoplæg og rådgivning til relevante ledelsesfora
  • implementering af relevante ISO2700X sikkerhedsstandarder
  • varetagelse af sikkerhedsprincipper relevant for udvikling og arkitektur
  • tilsyn og opfølgning med It-leverandører
  • threat intelligence, sårbarhedsskanninger og penetrationstest koordination
  • faglig koordinering og omdrejningspunkt i teamet.

Om dig

Du har en relevant teknisk eller videregående uddannelse, f.eks. EA-arkitekt med sikkerhed som speciale, og gerne nogle års erfaring med support og/eller drift af It-infrastruktur, generel viden omkring operativsystemer (både server og end-point), virtualisering, TCP/IP, netværk og sikkerhed – evt. suppleret med relevant certificering inden for disse områder.

Du formår at omsætte politiske initiativer til operationelle handlingsplaner og føre dem ud i livet, samt rådgive om strategi, risici og indsatser vedrørende sikkerhed og sikkerhedstiltag efter principperne i Region Hovedstadens retningslinjer i tæt samarbejde med vores Sektion for Informationsikkerhed og DPO.

Du er omstillingsparat og har evnen til at samarbejde med mennesker med vidt forskellig kulturel og faglig baggrund, og dine gode kommunikationsevner gør dig i stand til at formidle komplekse emner på en let forståelig måde til forskellige faggrupper og på alle organisatoriske niveauer.

Du har gennemslagskraft i en nytænkende og ambitiøs organisation, og du fungerer godt i en hverdag med mange presserende opgaver og kan prioritere sikkerhedsaktiviteter selvstændigt og/eller i samarbejde med teamet.

Om os

I Infrastruktur i CIMT arbejder vi i et dynamisk arbejdsmiljø under konstant forandring, hvor faglige udfordringer, vidensdeling samt professionalisme er vigtige motivationsfaktorer. Du er blandt dygtige, kompetente kolleger med faglig stolthed og god stemning i et uformelt miljø med kontakt til mange forskellige faggrupper i hele Region Hovedstaden.

Vi har højt til loftet, og der er mulighed for personlig og faglig udvikling, hvis du er indstillet på at gøre en forskel, samtidig med at vi synes, at det skal være sjovt at gå på arbejde og prioriterer det sociale samvær.

Center for It, Medico og Telefoni som arbejdsplads

Vi er med cirka 900 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler It, medicoteknisk udstyr og telefoni i Region Hovedstaden. Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder, og vi brænder for en vigtig sag: Vi hjælper syge mennesker til en bedre livskvalitet.

Du kan læse mere om os her: www.regionh.dk/imt 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Michael Fischer på telefon: 24 82 33 41 eller mail: michael.fischer@regionh.dk.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Vær opmærksom på, at ansættelse sker under forudsætning af, at du via Politiets Efterretningstjeneste kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da du skal arbejde med klassificerede dokumenter og systemer.

Stillingen er på 37 timer pr. uge

Arbejdsstedet er Center for It, Medico og Telefoni, Borgervænget 7, 2100 København Ø.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest den 16. februar 2020.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem. 

Gem job

Region Hovedstaden
Publiceret: 20. januar 2020

Arbejdssted

Location København