Stu­den­ter­pro­gram­mør til Sta­ke­hol­der In­tel­li­gen­ce

Tror du, at beslutninger kan blive bedre, hvis de sker på et datainformeret grundlag? Vil du være med til at lave løsninger, der samler og visualiserer relevante data for ledere, lærere, pædagoger og andre beslutningstagere? Tror du, at data er det 21. århundredes guld, og at der ligger et stort uhøstet potentiale i at samle, koble og regne på relevante data, hvis det sker i tæt samarbejde med dygtige fageksperter?

Inviting bright minds

Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Arbejdsopgaver

Du vil blive tilknyttet et team, hvor du i tæt samarbejde med os vil udvikle på vores produkter eller på nogen af de mange skræddersyede løsninger, vi laver til enkeltkunder.

Vores løsninger er webbaserede og udviklet i Java. Du vil komme til at arbejde både med frontend- og backendudvikling. Nogle af de teknologier, værktøjer og standarder, du vil lære mere om i dit arbejde, er følgende:

  • React, GraphQL, Apollo, jQuery, Javascript, HTML, CSS
  • Java, REST, SAML, Hibernate, SQL, Flyway
  • Git, Jetty, IntelliJ IDEA, YouTrack, TeamCity

Arbejdstid: Ca. 15 timer pr. uge med fleksibilitet ifh. dit skema, eksamen mv. Mulighed for flere timer i perioder, hvis du ønsker det.

Vi tilbyder

  • Markedssvarende løn
  • Fleksible arbejdstider
  • Fokus på din faglige udvikling
  • Ungt positivt socialt miljø og mange virksomhedsbetalte sociale arrangementer
  • Attraktiv frokostordning i Aarhus’ måske bedste kantine

Dig og dine kompetencer

Du læser formentligt datalogi, datamatiker, it-produktudvikling, informations- og kommunikationsteknologi (IKT) eller lignende og får gode resultater. Du kan være i starten af dit studie, eller du kan være et godt stykke inde i det.

Du elsker at programmere, og du har masser af erfaring i det fra studie- og fritidsprojekter. Du holder af at lave gode tekniske løsninger, og du har klare holdninger til, hvad der er et godt design og pæn kode.

Du kan arbejde selvstændig og fokuseret, og du er ambitiøs og har lyst og evne til hele tiden at forbedre og udvikle dig.

Bliv en del af Rambøll Stakeholder Intelligence

Vi udvikler webbaserede løsninger til ”Stakeholder Intelligence”, hvor vi indsamler, behandler og visualiserer mange forskellige typer af data om en organisations interessenter. Vi er specialiserede i indsamling af ”bløde” data i form af holdninger og vurderinger fra interessenter men kobler det også med ”hårde” data såsom økonomi, fravær, karakterer og lignende. Vi er optaget af at lave enkle intuitive løsninger, der er værdifulde og velfungerende for brugerne i deres hverdag.

Vi er en afdeling med 21 fastansatte udviklere primært med datalogisk baggrund, en håndfuld projektledere og en UX-designer fordelt i 4 teams. Arbejdsmiljøet et ungt, dynamisk og fagligt. Stemningen er afslappet og hyggelig.

Der er et stærkt sammenhold i afdelingen både i og på tværs af teams, og der er altid nogen, der står klar, hvis du har brug for hjælp. Vi vægter sociale aktiviteter højt og har henover året mange virksomhedsbetalte sociale arrangementer.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Velkommen til vores Management Consulting division

Rambøll Management Consulting er en af de største rådgivningsvirksomheder i Norden med en stærk historie inden for udvikling af den offentlige sektor. Med 500 eksperter klæder vi top-virksomheder og offentlige kunder på til at handle i en bæredygtig fremtid. Vi er især efterspurgt, fordi vi kombinerer managementrådgivning med tekniske kompetencer.

Rambøll i Danmark

Rambøll er Danmarks førende ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed. Vi er flere end 3.500 eksperter på 13 kontorer i hele landet, der arbejder passioneret for at skabe løsninger inden for byggeri, transport, arkitektur & byudvikling, vand, miljø, energi og management consulting. Hos os kan du være med til at skabe innovative og bæredygtige løsninger for vores kunder, borgere og samfundet.

Sådan ansøger du

Ønsker du at søge stillingen, så send en ansøgning samt relevante eksamenspapirer via vores online rekrutteringssystem. Vi indkalder løbende til samtaler. Send din ansøgning senest fredag d. 31. januar 2020.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Business Manager Christian Sondrup Bøegh på telefon 51617947.

Gem job

Rambøll Management Consulting
Publiceret: 13. december 2019

Arbejdssted

Location Aarhus