Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Embedded Udvikler – er du klar til en an­svars­fuld stilling hos os?

Vil du være med til at videreudvikle den software, der styrer verdens (måske) bedst designede tandlægestol?

Så bliv en del af Heka Dental og sæt dit præg på vores styresystemer og brugergrænseflader. Hos os får du:

  • en stilling med ansvar, hvor du står for embedded C-kodning og udvikler fremtidens elektroniske løsninger til tandlægebranchen
  • dygtige kolleger, som du samarbejder tæt med
  • et behageligt arbejdsmiljø med god work-life balance.

Heka Dental – dansk design i høj kvalitet
Heka Dental er en stabil, familiejet virksomhed med 50 kolleger, der producerer avancerede computerstyrede behandlingsenheder til tandlæger over hele verden. Vi er kendte for vores rene linjer og intuitive design, der giver brugeren den bedste oplevelse.

Du får din hverdag på vores lokation i Ishøj. Her samarbejder du tæt med vores hardwareingeniør, tekniske afdeling og – alt efter projekt – vores eksternt tilknyttede softwareudviklere. Vi har al produktion og udvikling på stedet, og det betyder, at du kan se resultatet af dit arbejde med det samme.

”Som vores eneste embedded softwareudvikler får du virkelig mulighed for at præge det her – også fordi vi arbejder med selvstyrende grupper og har meget flade strukturer,” fortæller adm. direktør Asbjørn Helwiig Nielsen.

Fra embedded C-kodning til Bluetooth og touch displays
Fremtidens tandlægestol er et komplekst system med flere individuelle komponenter, der grundlæggende kommunikerer via en CAN bus-arkitektur. Systemet er baseret på STM32-processorer og indeholder bl.a. Bluetooth, webinterfaces og touch displays.

I denne forbindelse får du ansvar for at vedligeholde og udvikle den software, som binder alle disse dele sammen. Derudover sikrer du, at systemet fungerer fejlfrit, og at vi løbende kan indføre nye optioner og forbedringer.

”Vores igangværende projekt er baseret på det nyeste elektronik og print. Det åbner en masse nye muligheder for, hvad vores units kan – lige fra at gå på nettet til at styre tandlægeinstrumenterne digitalt.” fortsætter Asbjørn.

Erfaren embedded software-udvikler
Der er flere indgange til stillingen. Men vi ser gerne, at du:

  • har solid erfaring med embedded C-programmering
  • sandsynligvis har en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse bag dig – vi vægter dog erfaring højere
  • nemt kan sætte dig ind i nye værktøjer, processortyper, protokoller, m.m.
  • er struktureret og vant til at dokumentere dit arbejde.

Har du desuden indsigt i IoT, STM32CubeMX og/eller Keil uVision, er det en stor fordel – men bestemt intet krav – vi skal nok lære dig det!

Få en god work-life balance
Vi er – i al beskedenhed – en arbejdsplads, hvor folk er rigtig glade for at være. Vi har en 37 timers arbejdsuge og kan tilbyde både flextid samt mulighed for hjemmearbejdsdage, når det passer ind.

Vi har desuden en pensionsordning, frokostordning, mulighed for massage m.m. og tilbyder naturligvis en løn, som svarer til den værdi, du får for vores virksomhed.

Interesseret?
Så tøv ikke med at søge. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Anders Paulsen på 7245 9139.

Send dit CV allerede i dag og senest 23. januar 2020 via nedenstående link. CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Vi tillader os at lukke for rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige medarbejder. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Heka Dental A/S er etableret i 1965 og er en international virksomhed i hastig udvikling.
Læs mere om os på www.heka-dental.dk.

Kontaktperson

Kontaktperson

IT-rekrutteringskonsulent
Anders Paulsen

Tlf. +45 72 45 91 39

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 24. januar 2020

Arbejdssted

Location Ishøj