Softwa­re­ud­vik­ler til ktp – gerne nyud­dan­net eller i starten af sin karriere

Kickstart din udviklerkarriere hos ktp. Vi tror på frihed under ansvar. Det kan give dig en helt unik mulighed for at præge de løsninger, du kommer til at udvikle i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer og ikke mindst ktp’s gode kunder.

Du har lysten og evnen til at skabe software, der er sikkert og nemt at bruge for slutbrugeren. Du formår at fjerne kompleksiteten og øge effektiviteten i dine løsninger til gavn for kollegaer og kunder.

Vi ved godt, at du som nyuddannet eller med en kortere karriere indenfor softwareudvikling ikke har hele pakken med det samme. Vi klæder dig derfor på fra starten af og sørger for, at du får undervisning, personlig support og feedback, så du kan komme hurtigt i gang og samtidig mærke, at du er i gode hænder hos ktp.

Du skal søge jobbet hvis du:

  • Vil have en hverdag, med softwareudviklingen i en mindre og nærværende virksomhed med fokus på kvalitet, service og personlig kontakt til slutbrugere. Vi har korte beslutningsveje i et ubureaukratisk miljø, der gør din dagligdag enkel, så du kan fokusere på softwaren.
  • Du vil have ansvar, indflydelse og mulighed for at udvikle dig sammen med engagerede og dygtige kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.
  • Du vil levere gode løsninger i tæt samarbejde med vores kunder.

Du har muligheden for selv at påvirke din fremtid i ktp. Det vil være udvikleren i dig, der er det fremtrædende, men du vil også kunne arbejde på opgaver hos kunderne. Det vil give dig uvurderlig viden om kundernes brug af dine løsninger, når du selv er med til at implementere dem.

Du har erfaring med mindst ét programmeringssprog og gerne en relationsdatabase. Det kunne være nogle af følgende teknologier:

  • C#, Java, SQL
  • IBM DB2 relationsdatabase
  • SOAP, REST, http

Som person er du god til at arbejde selvstændigt. Det er kvaliteten af dit arbejde, der driver dig, og du forstår komplekse problemstillinger og kundens udfordringer. Du kan formulere disse tekniske problemstillinger og udfordringer i et sprog slutbrugeren kan forstå.

Du taler og skriver flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte Johan Petersen på tlf. 87 400 299. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Lystrup lige uden Aarhus. Der kommer Letbane ”lige til døren”. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

ktp Data A/S
Publiceret: 6. januar 2020

Arbejdssted

Location Lystrup