Java backend-udvikler til Grunddata

Vil du være sikker på, at dit arbejde bliver anvendt fra dag ét? Vil du være med til at holde systemerne kørende og understøtte administrationen af velfærdsydelser til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark? Så er du den Java-udvikler, vi søger.

Kan du udvikle robuste IT-løsninger?

I ATP’s IT-organisation har vi ansvaret for de IT-systemer, der årligt er i kontakt med godt 5 mio. borgere, betjener ca. 160.000 arbejdsgivere og hvert år udbetaler mere end 200 mia. kr.

I Pension og Data er vi lige nu på udkig efter ny kollega, der har lyst til at indgå i et agilt team i en sektion med fagfælleskab omkring Grunddata. Dig, der kan udvikle, videreudvikle, supportere og vedligeholde IT-løsninger, der primært er baseret på person-, virksomheds- og ejendomsdata og understøtter administrationen af en række ordninger og ydelser for ATP og Udbetaling Danmark.

Vil du arbejde med tekniske og forretningsmæssige problemstillinger?
Du har en relevant IT-uddannelse, er fagligt stærk og har nogle års erfaring med Java backend-udvikling. Du er initiativrig, selvstændig og i stand til selv at definere opgaver. Derudover er du bekendt med begreber som:

  • Batch-applikationer, Webservices, Relationelle databaser, DB2 og SQL scripting
  • IBM Websphere application server, Spring, MyBatis, Maven, Jenkins og Subversion.

Vil du udvikle løsninger til gavn for samfundet?

I ATP er kravene til vores IT-løsninger høje. Men det er vores ambitioner også. Vi tilbyder et spændende blandt dygtige kolleger, der alle har udvikling i blodet og et hjerte, der banker for at skabe langtidsholdbare og konkurrencedygtige IT-løsninger.

Vi er i høj grad præget af den digitaliseringsagenda, der kendetegner kontakten med det offentlige Danmark. Det kan lyde tørt, men det er ikke tilfældet. Det stiller derimod krav til, at vores løsninger støtter grundtankerne omkring en høj grad af automatisering og selvbetjening – altid med afsæt i at skabe en god oplevelse for brugerne.

=dig? Så send en ansøgning

Send os din ansøgning senest søndag den 19. januar. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til sektionschef Helle Brøndsholm på 2480 9453. Vi behandlinger ansøgninger løbende.

Gem job

ATP
Publiceret: 17. december 2019

Arbejdssted

Location Allerød