Pas­sio­ne­ret softwa­re­ud­vik­ler

Kunne du tænke dig at være med til at udvikle spændende og brugervenlige løsninger til sundhedssektoren, og er du interesseret i Windows desktop udvikling og webudvikling? Hvis dit ønskejob er i en branche, hvor du kan følge løsningerne fra idé til implementering hos slutbrugere, vil vi rigtig gerne have dig på holdet!

A-Data tilbyder en interessant stilling som softwareudvikler i København

Du bliver en del af vores udviklingsafdeling, som har stor erfaring i at udvikle specialiserede løsninger til sundhedssektoren. Du får rig mulighed for at forme udviklingen i samarbejde med dine kollegaer i et spændende miljø, som er præget af både korte og længerevarende projekter. Her tager alle initiativ og byder ind med idéer og forslag - der er ofte en kort beslutningsproces og ikke langt fra tanke til handling – innovation er kendetegnet for vores DNA.

Udviklingsafdelingen har udviklere siddende på A-Datas kontor i Rødovre og i Horsens. Dit arbejdssted vil være i København, men der kan forekomme mødeaktivitet andre steder i landet, og du skal naturligvis lære vores udviklere i Horsens at kende. Bemærk venligst at koncernsproget er dansk.

Om stillingen

Dine opgaver vil i starten have fokus på WPF, udvikling af en række nye skærmbilleder til en bestående back-end. Engagement, interesse og god kommunikation er afgørende for en god opstart, hvorfor du i opstartsforløbet tilknyttes en mentor til afholdelse af ugentlige statusmøder og løbende løsningsorienterede dialoger.

Som ansøger til stillingen er det en fordel, hvis du:

  • har erfaring med udvikling i Visual Studio
  • har erfaring med objektorienteret softwareudvikling i .NET/C#
  • har erfaring med udvikling med Windows Præsentation Foundation
  • har indsigt i design og implementering af SQL Server databaser
  • kan arbejde selvstændigt, prioritere arbejdsopgaverne og er løsningsorienteret
  • kan tilegne dig nye tekniske færdigheder for at løse opgaverne.

Fornuftig balance mellem privat- og arbejdsliv

Vi tilbyder en interessant og afvekslende fuldtidsstilling i et spændende miljø med gode medarbejdervilkår. Vi har en åben og uformel omgangstone med fokus på den enkelte medarbejders trivsel og udvikling. Vi sætter pris på humor, engagement og fællesskab og har en fornuftig balance mellem privat- og arbejdsliv. Ud over at blive ansat i en virksomhed, som er frontløber inden for den digitale sundhedsreform, bliver du en del af en virksomhed med en masse søde kollegaer, hvor kaffe, kage og god stemning er i højsædet.

Om A-Data

A-Data er en højt specialiseret virksomhed, som udvikler softwareløsninger til det danske sundhedsvæsenet, herunder læger, tandlæger og fodterapeuter. Vores produkter sikrer journalisering og behandlingsregistrering i primærsektoren. Hos A-Data arbejder vi hver dag for at være de bedste, hvor vi lægger vægt på udvikling, driftssikkerhed og support.  Det er vores mål at være den samarbejdspartner, som leverer den bedste service og kvalitet.

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil med ombord, så send os din ansøgning og CV snarest muligt til job@a-data.dk. Ansøgningen skal mærkes med ”Passioneret softwareudvikler” i emnefeltet. Vi afholder løbende samtaler på vores kontor i Rødovre. Du er altid velkommen til at skrive til Jørgen Granborg på jgranborg@a-data.dk for yderligere oplysninger.

 

Gem job

A-Data A/S
Publiceret: 17. januar 2020

Arbejdssted

Location Rødovre