Solar søger en lad-mig-drive-processen Delivery Manager – IT In­fra­struk­tur

Har du et stort personligt drive? Er du god til at omsætte strategiske og operationelle mål til håndgribelige tekniske tiltag og føre dem ud i livet? Og har du erfaring inden for projektledelse og/eller IT og infrastruktur? Så er vores stilling som Delivery Manager hos Solar måske noget for dig.

Dine opgaver og ansvarsområder

Som Delivery Manager er det dig, der er kontaktpersonen for projektorganisationen, og det er dermed dig, som møder forretningsledelsen og produktejere. Det er således din opgave at levere grænsefladen mellem parterne ved at afstemme operationelle og strategiske mål med muligheder og tekniske løsninger samt føre dem ud i livet. Herunder bistår du i opgaven med at identificere samt udarbejde forslag og business cases.

Det er dig, der har overblikket over indkomne opgaver og levering af løsninger, og det er på samme tid din opgave at sikre, at der er balance i arbejdsbyrden. Kommunikation er dit fornemmeste værktøj til at sikre engagement og ensretning og dermed opnå fremdrift i dine projekter.

Du bidrager desuden til kontinuerlig forbedring af værktøjer, metoder og processer.

Du bliver en del af Infrastructure & Operations og får arbejdsplads på vores hovedkontor i Vejen.

Dine kvalifikationer

For at få succes i stillingen skal du have en teknisk forståelse samt erfaring med IT infrastruktur.

Vi forestiller os, at du tidligere har siddet i en lignende stilling som fx projektleder inden for infrastruktur eller IT. Derudover er det en fordel, hvis du gennem tidligere stillinger har opbygget en viden inden for IT-sikkerhed.

Du har et stort personligt drive og engagement. Du er kommunikativ og inddragende i din tilgang, og du er god til at bevare overblikket.

Er du blevet nysgerrig?

Lyder stillingen som noget for dig, og kunne du tænke dig at høre mere? Så kontakt Director Infrastructure & Operations Lasse Laursen for en uforpligtende snak om stillingen på 40 34 28 86.

Ansøg hurtigst muligt og senest den 16. februar 2020

Vi vurderer ansøgninger løbende, så send os meget gerne dit CV og din ansøgning allerede i dag og senest den 16. februar 2020. Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvem er vi?

Klik her for at møde vores medarbejdere

Solar er en stærk europæisk sourcing- og servicevirksomhed inden for el, vvs, industri og klima/energi. Solar står for effektivisering og tilbyder digitale løsninger, som gør vores kunder til vindere. Vi føler, at vi bør drive den grønne omstilling, og vi leverer branchens bedste løsninger, der sikrer bæredygtig brug af ressourcer. Hos Solar får du derfor 3.000 kolleger i ryggen, som er ambitiøse og ser dit potentiale. Hvis du er klar til at løfte både vores og vores kunders forretning, så er vi klar til at stå sammen med dig.

Gem job

Solar A/S
Publiceret: 5. februar 2020

Arbejdssted

Location Vejen