Software Architect – Tech Lead

Har du lyst til, at få ansvaret for én eller flere af vores forretningskritiske IT-systemer hvor du vil få det udviklings- og driftsmæssige ansvar? Du vil blive teknisk systemansvarlig af en succesfuld gennemførelse af udviklingsopgaver af høj kvalitet – hvoraf det gode samarbejde med de systemrelaterede forretningsområder er i helt essentielt. Lyder det som noget for dig, så er du muligvis vores nye kollega til IT-teamet.

Om stillingen

Som Technical Lead får du det fulde ansvar for en eller flere af vores forretningskritiske IT-systemer. I praksis betyder det, at du kommer til, at få det fulde udviklings- og driftsmæssige ansvar og som single point of contract for dette system. Du sætter en ære i, at ’eje’ systemet – hvilket vil sige at styre alt fra planlægning af scope i iterationer, udvikle og styre release og deployment processen. Sikre alle QA steps er overholdt, nødvendig dokumentation, at systemet overholder gældende compliance standarder samt, at systemet bliver overvåget så der kan tages proaktivt action hvis der opstår potentielle problemer i produktion, etc.

 En væsentlig del af rollen består løbende i, at prioritere udviklingsopgaver i samarbejde med forretningens systemejere og holde dem opdateret med fremdrift af forventede releases. Du kommer derfor til, at få det fulde overblik over det nuværende samt fremtidige virksomhedsbehov hvoraf forventninger er afstemt med forretningsejerne samt, at der er styr på leverancer og prioriteringer.  

Organisatorisk kommer du til, at refererer til vores CTO. 

Dine primære opgaver bliver:

  • Systemejerskab – primært udvikling, QA, relase og deployment.
  • Ledelse af interne og eksterne leverancer – herunder udvise ledelsesegenskaber.
  • Prioritering og leverance af ændringer gennem etableret processer
  • Etablering af best-practice processer – i hele SDLC.
  • Autoritet af support af system i produktion, specielt 2nd/3rd line support
  • System arkitektur ansvarlig (IT systemernes kvalitet og skalerbarhed)

Hvordan bliver jeg en succes i rollen?

Din succes i rollen vil i høj grad afhænge af din evne til, at sikre, at der er styr på leverancer og prioriteringer –hvor du løbende får forventningsafstemt med forretningsejerne. Du formår, at danne dig et overblik over virksomhedens nuværende situation og proaktivt foreslår forbedringer som udvikler og forbedrer systemerne i retning af det ønskede behov. Du har styr på underleverandører hvor de forretningsmæssige behov implementeres korrekt i systemet med omtanke for funktionalitet, teknik og skalerbarhed. Du formår, at få italesat og eksekveret på de ”brændende platforme” som kan være afgørende for en videre fremdrift samt overholdelse af aftalte leverancer.  

Din profil

Den rette kandidat har +7 års erhvervserfaring inden for IT-udvikling, med progression til højeste senioritet niveau - arkitekt. Du har en kandidatgrad indenfor IT og hvis du har erfaring med reel systemejerska, så er det et stort plus.

Du har forståelse for de mest gængse uviklingssprog / frameworks– herunder .NET Framework /.NET Core, Angular / SQL Server. Du besidder stærke kompetencer indenfor Microsoft teknologier og brænder generelt for IT-området. Da en del af vores udvikling foregår med teams placeret udenfor Danmark, er det vigtigt, at du har gode engelske færdigheder både skriftligt og mundtligt.

Som person er du resultatorienteret, med fokus på kvaliteten og med din strukturerede tankegang evner du, at skabe struktur i kaos. Du trives godt med et højt arbejdstempo og kan bevare roen samt overblikket når tingene går meget stærkt. Du er god til, at samarbejde på tværs af organisationen og kan opbygge tillidsfulde relationer. Du har en positiv tilgang til løsningen af dine arbejdsopgaver og evner, at finde løsninger på komplekse problemstillinger.
Dit arbejde vil få direkte betydning for vores interne arbejdsgange og det vil i høj grad kræve, at du tager ansvar for opgaverne, lige fra idé til leverance.

Vi tilbyder

Du tilbydes et spændende og udfordrende job i en dynamisk virksomhed i en voksende branche. Vi er en flad organisation med kort vej fra idé til handling, hvor alle bidrager med gode idéer. Der er gode arbejds- og personaleforhold, hvor vi prioriterer en sund balance mellem arbejde og privatliv. Din løn forhandles individuelt efter dine kompetencer. Derudover får du en Sundhedsforsikring, pensionsordning og en lækker frokostordning.

Er du vores nye kollega?

Send dit CV og en motiveret ansøgning via ”Søg jobbet her ”-linket nedenfor. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt og ansøgninger behandles løbende. Har du spørgsmål eller ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte CTO, Lars Bjerregaard på telefon 5159 5189.


Hvem er Dansk Sundhedssikring?

Dansk Sundhedssikring er en virksomhed i vækst og pt. er vi ca. 130 medarbejdere. Vi er en af de største udbydere af sundhedsforsikringer i Danmark og vi tilbyder sundhedsforsikringer, der er baseret på personlig service og sundhedsfaglig rådgivning i både det offentlige og det private sundhedssystem. Mere end 45 sygeplejersker varetager dialogen og omsorgen for vores kunder. Vores kunder tæller i dag tæt på 6.000 virksomheder og organisationer i Danmark og vi samarbejder med førende forsikringsmæglere, pensionsselskaber og internationale forsikringsselskaber.

Gem job

Dansk Sundhedssikring A/S
Publiceret: 19. december 2019

Arbejdssted

Location Herlev