TOPdesk Service Ma­na­ge­ment supporter

 

Sætter du en ære i at yde verdensklasse support? Ønsker du at blive specialiseret i ét af de førende IT Service Management-systemer, TOPdesk? Så er du måske vores nye kollega!

Hos TOPdesk hjælper vi vores kunder med at levere en bedre service, med vores brugervenlige service management software og målrettede rådgivning. Vi har over 20 års erfaring med procesoptimering, implementering og support, og er en af Danmarks førende Service Management-leverandører.

Jobbet:

Du bliver en del af et ungt team der pt. består af 5 supportere/specialister og en teamleder.

Din opgave vil være at hjælpe vores kunder, når de har spørgsmål eller udfordringer i forhold til brugen af service management-systemet TOPdesk. Dette vil være både skriftligt og over telefon/skype – vi bruger naturligvis selv TOPdesk til at håndtere sager fra vores kunder. Der er derfor ikke tale om typiske interne supportopgaver, men du vil derimod blive specialiseret i TOPdesk. Du bliver selvfølgelig grundigt oplært.  

Derudover vil du, alt efter din profil, indgå i andre opgaver som f.eks. installationer, opsætning af importer, integrationer mv.

Det forventer vi af dig:

Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere er servicemindede, ansvarlige og fleksible. Som TOPdesk Service Management supporter vil disse tre dele være nøgleord for succes i din opgaveløsning.

Derudover skal du:

  • være naturtalent indenfor god kundeservice og naturligt følge op på dine sager
  • have teknisk forståelse for IT (SQL, API, PowerShell, scripting, integrationer mm)
  • være struktureret, have gode formuleringsevner og være i stand til at sætte dig i kundens sted
  • have lyst til selvstændigt at søge løsninger, når de ikke altid er givet på forhånd
  • være udadvendt og professionel
  • være tryg ved at kommunikere både mundtligt og skriftligt på engelsk og dansk
  • kendskab til Service Management, ITIL og TOPdesk vil være en fordel

Vi vægter personlighed og at du passer ind hos os, højere end dokumenteret erfaring.

Vi tilbyder:

I TOPdesk har vi en sund kultur, hvor vi tror på at glade medarbejder skaber glade kunder!

Du bliver en del af et ungt uformelt arbejdsmiljø med rig mulighed for indflydelse, ligesom vi prioriterer personlig og faglig udvikling højt. Vi bor i attraktive lokaler i World Trade Center Ballerup med adgang til lækker kantine, Healthcare Center i samme bygning samt gratis fitnesscenter. Din lønpakke forhandles individuelt baseret på jobbets indhold og dine kompetencer.

Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge og du vil indgå i vagtplan med de øvrige supportere indenfor supportens åbningstid (hverdage 08:30 - 16:30).

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Erling Brodersen på 4015 7519 eller HR Chef Mona Cassias Ley på 3975 0274/hr@topdesk.dk

Send din ansøgning og CV via nedenstående link hurtigst muligt – vi lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet. Læs mere om TOPdesk som arbejdsplads på www.topdesk-karriere.dk.

Læs mere om TOPdesk som virksomhed og produkt på www.topdesk.dk.

Gem job

TOPdesk Danmark A/S
Publiceret: 19. december 2019

Arbejdssted

Location Ballerup